Annonce
Danmark

Forlag sletter 'Lille negerdukke' og andre rim fra Halfdan Rasmussen-bog: - Min far var alt andet end racist

Iben Nagel Rasmussen, der er skuespiller ved Odin Teatret og datter af digteren Halfdan Rasmussen, har den seneste tid - forgæves - forsøgt at få Gyldendal til at inkludere alle hendes fars rim i en ny udgivelse. Arkivfoto: Morten Stricker.
Iben Nagel Rasmussen, hvis far var Halfdan Rasmussen, har kæmpet mod ny udgivelse af hendes fars arbejde, fordi forlaget har slettet otte rim med ord som "hottentot" og "neger".

Ryde: Havde Iben Nagel Rasmussen andre planer for sin onsdag, så måtte hun lave dem om. Radio, TV og aviser har kimet hende ned dagen lang.

- Jeg har slet ikke forestillet mig, at denne sag kunne give så megen opstandelse, men jeg synes, det er godt, at det dermed bliver italesat - og på den måde får det den modsatte effekt af det, forlaget oprindeligt ønskede, siger hun.

Gyldendal vil i to nye udgivelser præsentere samtlige Halfdan Rasmussens rim - den første udgivelse hedder "Abrakadabra og andre børnerim" - men otte rim, der indeholder ord såsom "negerdukke" er bevidst udeladt.

- Det, at man går ind og bortredigerer dele af min fars digte, er ikke i orden, siger Iben Nagel Rasmussen, der er datter af Halfdan Rasmussen og i dag bor ved Ryde ved Holstebro.

Sammen med sin bror Tom samt Lasse og Martin Spang Olsen, der er efterkommere af Ib Spang Olsen, som har lavet udgivelsens tegninger, har de længe forsøgt at omstøde Gyldendals beslutning.

"Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intentioner," skriver Gyldendal i et forord, som er blevet kompromiset mellem de stridende parter.

De "forbudte" rim

Følgende otte rim er ikke med i udgivelsen:

"To små negerdukker", "Hittehatte hætte-huer", "Rikke", "Nogle øjne er så smukke", "Alle bilerne fra landet", "Negerdukken lille Sam", "Sikken et hus" - og "Lille negerdukke", hvor ordlyd ser herunder...

Lille negerdukke
sover i min seng
sammen med en dejlig
gul kineserdreng.

Jeg har sunget mine
kære børn til ro,
klappet dem på kinden,
kysset begge to.

Vi er een familje.
Børn af samme jord.
Sov, min sorte søster
Sov, min gule bror!

Spørgsmålstegnet

Men selvom bogen er ude, og familierne sagde god for den, så ærgrer de sig stadig over beslutningen.

- Det er meget, meget langt fra sandheden, at min far skulle have brugt de ord racistisk. Både han og Spang Olsen var humanistiske mennesker, som hele livet kæmpede for de undertryktes rettigheder i alle lande, hvad enten de var gule, sorte eller blå. Men i det øjeblik, at forlaget vælger at fjerne rimene, så sættes der først rigtigt et spørgsmålstegn: Var han nu racist? Det sker i stedet for at lade ordene stå, så forældrene kan forklare, at sådan sagde man dengang. Det var ikke racistisk ment. Der var ikke andre ord, siger Iben Nagel Rasmussen.

Børnerimene skulle i stedet give mulighed for en rig snak om en anden tid mellem forældre og børn, mener Iben Nagel Rasmussen:

- Læser man rimene og se på tegningerne, så skal man virkelig have fantasi for at se, at det har noget med racisme at gøre. Jeg synes, det er langt ude. Dermed mener jeg ikke, at man skal begynde at gå ud og sige "neger" til folk på gaden. Men man skal heller ikke frisere fortiden og historien.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce