Annonce
Sport

Fornem nominering til Simon Kjær: Kæmper om den prestigefyldte fodboldpris Ballon d'Or med Messi, Ronaldo og alle de andre stjerner

Simon Kjær er kommet i fornemt selskab med sin nominering til den prestigefyldte fodboldpris Ballon d'Or. (Arkivfoto)

Milano: Både det danske herre- og kvindelandshold i fodbold har fået en spiller nomineret til den prestigefyldte fodboldpris Ballon d'Or.

Det meddeler France Football, som står bag prisen, i en række opslag på Twitter.

Hos herrerne er anfører Simon Kjær nomineret sammen med 29 andre. Han kan blive den første danske vinder af prisen som årets bedste mandlige fodboldspiller i verden.

Annonce

Sammen med resten af landsholdet nåede han semifinalen ved sommerens EM-slutrunde, ligesom han har haft stor succes på klubplan med AC Milan.

32-årige Kjær skal slås med stjerner som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi og nordmanden Erling Haaland om hæderen.

Pernille Harder, der er kaptajn for kvindelandsholdet, er blandt 20 nominerede hos kvinderne.

Også hun kan blive første dansker til at vinde den prestigefyldte pris som årets kvindelige fodboldspiller, som France Football lancerede i 2018.

Prisen blev dog ikke uddelt sidste år, hvor Harder ellers modtog en lang række priser, efter at hun havde været med til at vinde Bundesligaen og blev nummer to i Champions League-finalen med Wolfsburg.

Siden blev hun solgt til engelske Chelsea som den dyreste kvindelige fodboldspiller i historien.

I 2018 var 28-årige Harder tæt på at opnå den store hæder, men her løb norske Ada Hegerberg med prisen med Harder som toer.

Amerikanske Megan Rapinoe var modtager af prisen, da den senest blev uddelt i 2019. Hverken Hegerberg eller Rapinoe er nomineret i år.

Fredag er det også blevet offentliggjort, at den danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel er blandt ti nominerede til titlen som årets målmand.

Blandt konkurrenterne til prisen er den italienske EM-vinder Gianluigi Donnarumma, belgiske Thibaut Courtois og tyske Manuel Neuer.

29. november sættes der navne på alle prismodtagerne i Paris.


Annonce
Fredericia For abonnenter

Plejecenter får ny mavepuster: Kraftig kritik for tredje gang i træk

Danmark

Torsdagens coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fredericia vokser videre i 2022: Ikke langt til næste runde rekord

Fredericia For abonnenter

Borgere lyttede og spurgte til mere havn - særligt et emne fyldte

Debat

Enhedslisten om sparekatalog: Det er en situation, kommunen er tvunget ud i, men som vi kan og bør gøre oprør imod

Kultur

Avisens tegner vinder prisen for Årets bladtegning: Se Putin tørre sved af panden

For abonnenter

10.000 kæmpemøller er en trussel mod Nordsøens sæler og hvaler: - Vi ved meget lidt om konsekvenserne

Erhverv

Bestseller får et af Danmarks største lejemål i Taulov: Modekoncern udvider markant

FC Fredericia For abonnenter

Ingen plads til fejl i kampen om topplaceringerne: Disse tre ting skal FC Fredericia tage med fra Hvidovre-nederlag

Byggekæde i kraftig vækst overtager en af Sønderjyllands specialistforretninger: - Vi er et godt match

Erhverv

Carlsbergs bryggeri i Fredericia vinder international pris

Claus Hjort om sit livs stormvejr: - Jeg har en vrede over, at jeg skal bruge min sidste tid i politik med beskyldninger om at være landsforræder

Debat

Venstre efter ny kritik af plejecenter: Vi kan ikke sidde og vente på, om indsatsen nytter eller ikke nytter - vi skal vide det

Erhverv For abonnenter

For 30 år siden startede Peter med at vende burgere: Nu ejer han to McDonald's-restauranter i Fredericia og fire i alt

Fredericia

Stærkt trafikeret rundkørsel skal forvandles til et kryds: Derfor er det en god idé

Annonce