Annonce
Alarm 112

Forsøgte at skjule narko med kanelstænger og kaffe: 34-årig skal i fængsel efter anholdelse i Taulov

En mand blev anholdt 29. april ved en politiaktion på Adelvej i Taulov. Foto: Edwin Gordt
Et forsøg på at skjule næsten 30 kilo hash ved hjælp af blandt andet kaffe og kanelstænger mislykkedes for en 34-årig norsk-iraner. Han skal nu i fængsel i et år og tre måneder.
Annonce

Taulov: Det koster en 34-årig norsk-iransk mand et år og tre måneder bag tremmer, at han tidligere i år var i besiddelse af næsten 30 kilo hash og en mindre mængde af rusmidlet kat.

Det afgjorde Retten i Kolding onsdag.

29. april modtog Sydøstjyllands Politi oplysninger fra norsk politi om, at en personbil, der muligvis havde narkotika med, ville komme til Danmark. Derfor sendte politiet flere patruljer på motorvejen for at finde den norske bil. Det lykkedes, og bilen blev senere standset på Adelvej i Taulov.

Ved første øjekast var der ingen narkotika eller andre ulovlige ting i bilen, men en narkohund markerede ved handskerummet. Det fik politiet til at skille bilen ad, forklarer Tobias Engby, der er anklager ved Sydøstjyllands Politi, i en pressemeddelelse.


Den senere efterforskning viste, at Retsgenetisk Afdeling fandt DNA fra manden på flere af indpakningerne.

Tobias Engby, anklager Sydøstjyllands Politi


Annonce

Modtog dommen

Ved ransagningen fandt man derefter 29,49 kilo hash og 1,44 gram kat. Stofferne var gemt ved bilens dørsider, bag handskerummet og ved ratstammen. Hashen var pakket i 60 pakker, der var omkranset af kaffe og kanelstænger for at tilsløre lugten.

Dagen efter blev den 34-årige mand varetægtsfængslet.

- Den senere efterforskning viste, at Retsgenetisk Afdeling fandt DNA fra manden på flere af indpakningerne, ligesom manden under retssagen afgav en usammenhængende forklaring om, hvordan hashen var endt i netop hans bil med hans DNA på, siger anklager Tobias Engby.

En enig domsmandsret mente, manden var skyldig, og han skal derfor i fængsel i et år og tre måneder. Samtidig skal han udvises af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, og han skal betale sagens omkostninger.

Den 34-årige nordmand modtog dommen på stedet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Ivan og den etbenede hane

Fredericia

Investeringer på vej i midtbyen: Gothersgade Syd bliver permanent gågade

Fredericia

Partier tager penge af kassen for at få råd til store anlægsopgaver - ny skole og teaterplaner afventer

Annonce