Annonce
Vejle

Forsamlingshuset er solgt: Ny borgerforening driver fællesskabet videre

Grejs Kulturcenter har afløst Grejs Borgergård som ramme om Grejs-borgernes kulturelle fællesskab, og kulturcentret bliver også omdrejsningspunktet for mange af aktiviteterne i den nye Grejs Borgerforening. Arkivfoto: Kaare Johansen
Grejs Borgerforening vil styrke sammenholdet i landsbyen og lancerer en række nye aktiviteter og arrangementer.

Grejs: Grejs Borgergård er solgt, og som en naturlig følge heraf er den selvejende institution bag det tidligere forsamlingshus fortid.

I stedet har Grejs fået en borgerforening, og den spiller nu ud med en stribe arrangementer, der skal være med til at styrke landsbyen.

- Vi vil gerne være med til at styrke det sociale sammenhold i vores lokalområde. Det gør vi ved at bakke op om og støtte forskellige sociale og kulturelle initiativer, som borgerne i Grejs er med til at udvikle. Det kan både være aktiviteter eller arrangementer for bestemte aldersgrupper eller for hele byen. Allerede eksisterende eksempler er den årlige byfest og SeniorSundSammens sundhedscaféer, hvor Grejs Borgerforening er den organisatoriske ramme, fortæller Grejs Borgerforenings nyvalgte formand, Judith Pedersen.

Annonce

Vi vil gerne være med til at styrke det sociale sammenhold i vores lokalområde. Det gør vi ved at bakke op om forskellige sociale og kulturelle initiativer, som borgerne i Grejs er med til at udvikle.

Judith Pedersen, formand, Grejs Borgerforening

Gør klar til fællesspisning

Borgerforeningens støtte kan også være økonomisk, og bestyrelsen efterlyser gode idéer til arrangementer og hjælper gerne med at nedsætte arbejdsgrupper, der skal arbejde med borger-foreslåede aktiviteter eller arrangementer.

Foreningens første nye tiltag bliver fællesspisning i det nye Grejs Kulturcenter mandag 21. oktober.

- Fællesspisningen henvender sig til alle aldersgrupper, og starttidspunktet er sat tidligt, klokken 17.45, af hensyn til børnefamilierne. Man kan møde op til spisningen eller melde sig som medhjælper til at lave mad. Vi tænker, at fællesspisning skal gentages i januar, og vi håber at kunne samle Grejs-borgerne tre gange over vinteren til fælles spisning, siger formanden.

En gruppe frivillige laver på skift mad til børn og voksne, der er tilmeldt. Prisen er 50 kr. pr. voksen og 25 kr. pr. barn mellem tre og 12 år. Som en særlig velkomst kan man spise til halv pris den første gang, hvis man melder sig ind eller fornyer sit borgerforeningsmedlemskab, som koster 75 kr. pr. person eller 150 kr. pr. hustand.

Samarbejder gerne med andre

Grejs Borgerforening vil også selv eller i samarbejde med andre stå for arrangementer, som for eksempel sankthansaften, der holdes i samarbejde med KFUM-Spejderne.

Sundhedscafé for seniorer 30. oktober, hvor repræsentanter fra Vejle kommunes Ældreråd vil debattere fremtidens boliger for seniorer og de svageste ældre uden netværk, er et andet af de planlagte efterårsarrangementer.

6. november står den på traditionelt bankospil i kulturcentret, og 16. november om formiddagen inviterer tre lokale musiklærere de yngste småbørn og deres forældre til "Musikalsk Lørdagstræf".

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand i skorsten: Ejer slukkede fyret

Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Fredericia For abonnenter

83-årige Tove får hjælp af privat firma hver dag: Er meget ked af ændring

Annonce