Annonce
Udland

Forsker bag nervegift undskylder til forgiftet Putin-kritiker

Vil Mirsajanov var med til at udvikle den potente nervegift, der var tæt på at koste Aleksej Navalnyj livet.
Annonce

En videnskabsmand, der var med til at udvikle nervegiften Novitjok i det tidligere Sovjetunionen, sender nu en undskyldning til den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, der ifølge tyske eksperter blev forsøgt dræbt med giften i sidste måned.

Vil Mirsajanov var ansat som kemiker af Sovjetunionen. Han var i sin tid en af de første, der afslørede, at regimet havde udviklet den potente nervegift.

Han lod sig lørdag interviewe af den russiske tv-station Rain.

Her benyttede han lejligheden til at undskylde over for Aleksej Navalnyj.

- Jeg vil gerne sende en dybfølt undskyldning til Navalnyj for det faktum, at jeg har deltaget i denne forbrydelse ved at udvikle substansen, som han blev forgiftet med, siger han.

Vil Mirsajanov bor i dag i USA. Han skrev de første artikler om Novitjok i de tidlige 1990'ere.

Aleksej Navalnyj, der er en af Ruslands præsident Vladimir Putins mest åbenmundede kritikere, blev syg om bord på et fly fra Sibirien til Moskva i sidste måned.

Han blev først indlagt på et hospital i Sibiren, men er siden fragtet til et hospital i Berlin.

Her har eksperter fundet "utvetydige beviser" på, at Navalnyj blev forgiftet med Novitjok.

Tre forskere, der også var med til at udvikle nervegiften, har tidligere afvist, at Navalnyj kan være blevet forgiftet med Novitjok.

Vil Mirsajanov vurderer, at Aleksej Navalnyj vil komme sig helt oven på det påståede attentatforsøg.

- Navalnyj skal bare være tålmodig, og så bør han blive rask, siger han.

Vil Mirsajanov forklarer, at det kan tage op til et år, før Navalnyj vil være kommet sig helt.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce