Annonce
Danmark

Forsker: Ny teknologi er afgørende for landbrugets klimaindsats

Et grønt regeringsudspil på landbrugsområdet møder heftig kritik fra støttepartier, men forsker mener, at det har den rette balance. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Støttepartier kritiserer, men landbrugsudspil har den rette balance og kan gavne eksporten, mener forsker.

Regeringens landbrugsplan, der har stort fokus på ny teknologi for at sænke klimaaftrykket, er den rigtige vej at gå.

Det mener Jørgen E. Olesen, institutleder på Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.

- Det er både sobert og ambitiøst.

- Det er ikke kun et spørgsmål om, at vi skal reducere udledningen fra landbruget. Vi skal samtidig bibeholde og gerne øge fødevareproduktionen i Danmark, for det har verden brug for, simpelthen fordi der bliver flere mennesker på kloden, siger Jørgen E. Olesen.

Regeringens plan er, at blandt andet ny teknologi skal hjælpe med at sænke udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Udledningen skal reduceres med det, der svarer 6,6 millioner ton CO2.

I et oplæg peger regeringen på, at der allerede er besluttet tiltag, der svarer til reduktioner på en halv million ton CO2 i 2030. Samlet givet det reduktioner, der svarer til 7,1 millioner ton CO2 i 2030.

Udspillet har ellers mødt hård kritik fra regeringens støttepartier, der har kaldt planen for ønsketænkning og et fatamorgana.

Jørgen E. Olesen kalder landbrugsområdet for "fyldt med problemstillinger".

Der ligger da også en del arbejde, før udspillet kan realiseres, anerkender han.

- Det her er jo rigtig svært. Det kræver forskning, det kræver innovation, og det kræver, at tingene kan implementeres ude hos landmændene.

En anden sidegevinst er ifølge Jørgen E. Olesen, at udviklingen af ny teknologi kan gavne eksporten.

- Med det her udspil kommer vi til at ligge milevidt foran andre lande, som ikke har samme problemer med landbruget, og som derfor ikke har meget fokus på det. Det betyder, at vi kommer til at stå alene, også inden for forsknings- og udviklingsindsatsen.

- Hvis vi skal have det her tjent hjem igen, skal det meget gerne ende i, at vi står forrest (med den nye teknologi, red.) - også i virksomheder med speciale i det her, så vi kan eksportere det, siger han.

Regeringen præsenterer sin fulde plan klokken 11.00 onsdag formiddag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Fredericia For abonnenter

Svar fra 16 familier er ikke nok: Tre partier kræver endnu en undersøgelse af Familieafdelingen

Sport For abonnenter

De fire her har spillet røven ud af bukserne for Danmark ved EM

Fredericia

Sov med udsigt over parken: Ny shelterplads i Madsby klar om få uger

Alarm 112

Politi søger vidner til to optrin i trafikken: Fodgænger påkørt og bilist slået

Danmark

Tirsdagens coronatal: 155 nye smittede - 15 færre indlagte

Danmark

Risikoråd vil stramme adgang til afdragsfrie lån: Det kan det betyde for dig

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv

Bjarne sælger sit bageri efter 27 år: - Tiden var inde

Danmark

Sidste danske soldater har forladt Afghanistan

Fredericia

Borgmester glæder sig over analyse: - Familieafdelingen har min fulde tillid

Erhverv For abonnenter

Coronapandemien slog hårdt til på Trinity: Sådan går det på hotellet, som landede millionunderskud

Fredericia

Rapport om Familieafdelingen er klar: Ingen tegn på fejlslagen kultur

Annonce