Annonce
Fredericia

Forskningscenter til en halv milliard: Bekymrede borgere blev beroliget ved stormøde

Nyt nationalt forsknings- og testcenter for grøn energiomstilling placeres i Gudsø midt mellem Kolding og Fredericia. Centrets forskning skal baseres på big data og kunstig intelligens og skal favne viden på tværs af alle forsyningsarter. Bag Center Danmark står Ewii, DTU og en række universiteter, som alle har budt ind på initiativtager Henrik Thorsens ideer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Skærbækhus lagde tirsdag aften rammer til en yderst velbesøgt præsentation af projekt Center Danmark i Gudsø. 150 var mødt frem. Enkelte var nervøse for Gudsøs natur, men gik rolige hjem.

Skærbæk: Det store projekt Center Danmark, som skal placeres i Gudsø, blev i aftes præsenteret for de nærmeste naboer i Skærbæk.

150 var mødt op i Skærbækhus for at blive klogere på projektet.

Det var Skærbæk Beboerforening, som havde inviteret initiativtagerne bag det ambitiøse projekt, hvor man vil samle forskere og studerende fra alle landets universiteter til at tænke kreativt om fremtidens energiudnyttelse.

Idemanden bag projektet, Henrik Thorsen, adm. direktør for Energy-Cool i Snoghøj og ejer af grunden ned mod Gudsø Vig, fremlagde tankerne bag projektet og præsenterede, hvordan det er tænkt placeret i det naturskønne område.

- Der var nogle enkelte, som var nervøse for, hvordan naturen vil blive påvirket af projektet, og andre, som frygtede, at det ville blive et stort byggeri, men de gik beroligede hjem, siger formand for Skærbæk Beboerforening Jonna Heebøll.

Der var mange spørgsmål, og alle fik meget grundige svar, så folk gik hjem med en god fornemmelse.

Jonna Heebøll, initiativtager til Center Danmark-mødet
Henrik Thorsen er idemand bag det nationale forskningscenter og var tirsdag aften mødt frem for at fortælle borgere i Skærbæk og Gudsø om Center Danmark. Han kunne blandt andet berolige de, der var nervøse for naturen i Gudsø. I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er temperaturen taget på naturen netop nu i Gudsø, og man vil løbende holde øje med, at der ikke sker forandringer. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Der var fyldt til sidste stol i Skærbækhus tirsdag aften, da initiativtagerne bag det store nationale Center Danmark var mødt frem for at fortælle og svare på spørgsmål om det ambitiøse projekt i Gudsø. Foto: Jonna Heebøll

Center i bakkerne

Henrik Thorsen kunne vise de foreløbige tegninger over, hvordan man tænker centret indpasset i det kuperede terræn. Han kunne også forklare, at man i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har lavet opmålinger af den natur, som i dag er i området.

- Og man vil løbende holde øje med, at naturen ikke bliver påvirket af de aktiviteter, der sker i centret, siger Jonna Heebøll.

Professor ved DTU Henrik Madsen fortalte om de forskningsmæssige projekter, som tænkes ind i centret, og Tommy Lynggaard fra Ewii forklarede om energikoncernens baggrund for at involvere sig. Ewii har skudt kapital ind i stiftelsen af den fond, der skal drive centret.

Skærbæk er med

Skærbæks borgere kan på længere sigt blive inddraget i de projekter, som Center Danmark vil have fokus på omkring energiforbrug.

- Det var der stor interesse for, så det afventer vi at høre mere om, siger Jonna Heebøll.

Tidsplanen for Center Danmark er, at man håber at komme i jorden med projektet i 2019, så det kan stå klar i 2020.

- Men der er en række tilladelser, de skal have på plads inden, siger Jonna Heebøll.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Brandfolkene rykkede ud tre gange i streg: Lejlighed udbrændte

Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

112

Endnu en nattetur for brandvæsenet: Bil udbrændte i skov

112

Flammer åd villa ved Pjedsted – nu er resultat af brandundersøgelse kommet

Annonce