Annonce
Fredericia

Forstå 6. juli mens hunden luftes: Ny udstilling om landsoldaterne lige dér hvor de kæmpede

Sidste år havde Museerne i Fredericia stor succes med nogle høje, tresidede standere med plancher om Treårskrigens officerer. Nu er det de meniges tur til at få deres skæbne fortalt i ord og billeder frem mod årets sejrsfest i næste måned. Udstillingen kom op at stå onsdag på Prins Georgs Bastion ved Det Hvide Vandtårn på volden. Her er museumsformidler, John Mortensen, i sving. Foto: Peter Leth-Larsen
Sidste år op mod julifesten fortalte Museerne i Fredericia om Treårskrigens officerer. I år er de meniges liv og død i fokus. Store standere med sjældne billeder og gode, korte tekster sat op på volden.

Fredericia: Man må som bekendt næsten ingenting ændre på den fredede Fredericia Vold. Men dog gerne fortælle om fæstningen og den dramatiske krigshistorie, der udspillede sig på hver side af det enorme forsvarsværk.

Derfor har Slots- og Kulturstyrelsen også givet Museerne i Fredericia lov til en særudstilling på volden. Men kun i cirka en måned. Den kom på plads onsdag.

Soldaternes fortællinger - Slaget ved Fredericia 6. juli 1849 kan ses ved Det Hvide Vandtårn.

Annonce

Se den selv

Den nye udstilling er som sagt sat op nu og kan beses af alle interesserede.

Udstillingen er dog også bemandet med ansatte fra Museerne i Fredericia 5. juli fra klokken 10 til 17 og 6. juli fra 10 til 16 (dog ikke mellem klokken 11 og 13, hvor der er procession).

30 store plancher

10 egenproducerede og to meter høje standere består udstillingen af.

De er i metal og vejer hver 300-400 kilo. Således ganske robuste og vejrbestandige. Derfor kan de stå ude. Først ved vandtårnet på Prins Georgs Bastion frem til 31. juli. Derefter ved bymuseet i Jernbanegade resten af året.

Standerne har tre sider, så der er plads til i alt 30 store nyresearchede og nyskrevne plancher. De måler 110 gange 120 centimeter og fortæller om 1. Slesvigske Krig 1848-1850 set med soldaternes øjne. Både hjemmedanske og slesvig-holstenske soldater – der på papiret også tilhørte Danmark, men som bekendt ønskede frigørelse fra kongeriget. Derfor borgerkrigen 1848-1850, som også kaldes Treårskrigen og havde Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849 som militært højdepunkt. Danske tropper slog slesvig-holstenske belejrere tilbage og på flugt.

Unikke billeder fundet

Museerne i Fredericia tog standerne i brug i 2018.

Da berettede den mobile udstilling om krigens officerer. De kendte navne – Rye, Bülow, Lunding med flere. Men i år er det de meniges liv – og i nogle tilfælde død - der skildres i tekst, billeder og med kort. Flere af illustrationerne er unikke og ikke vist før. De er hentet på Det Kongelige Bibliotek og på Frederiksborg Slot.

Der er malerier, stik og affotograferinger af soldaternes breve. Øjenvidneberetninger og skæbnefortællinger.

Den nye udstilling viser sider af de meniges liv og død. Både danskere og slesvig-holstenere. Der forklares også kort om Treårskrigen, men stærkest står måske de personlige beretninger fra soldaterne, som er bevaret i blandt andet breve, hvoraf nogle gengives. Foto: Peter Leth-Larsen

Ikke for mange ord

Teksterne er på maksimalt 300 ord. Det har været helt bevidst, forklarer museumschef, Karsten Merrald Sørensen, til Fredericia Dagblad.

Det er med andre ord til at nå rundt om den dramatiske lokal- og nationalhistorie uden at skulle vandre til bymuseets efterhånden trange lokaler og uden at miste fornemmelsen af faktisk at stå midt på krigsskuepladsen.

- Vi har lagt rigtigt mange ressourcer i udstillingen, som i den grad er en holdindsats, og vi synes, det er historisk formidling ud til folket på helt klassisk vis, siger Karsten Merrald Sørensen:

- Ud, hvor det giver mening.

Udstillingen i 2018 om krigens generaler var da også velbesøgt, har museerne registreret. Både under 5. og 6. juli festen, i dagene efter og i de følgende måneder i Jernbanegade.

Nogle fortsatte til USA

De 30 plancher i årets 6. juli-udstilling fortæller som sagt om soldater fra både slesvig-holstensk og dansk side. Hvem var de? Hvor kom de fra?

Der forklares kort om Treårskrigens baggrund og om selve krigsudbruddet i 1848. Om krigshandlingerne, belejringen og bombardementet af Fredericia, om Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849. Om krigens fortsættelse og afslutning efter slaget ved Fredericia og om Ånden fra 1848, der betegner en nationalitetsfølelse efter den danske sejr. Rusen endte imidlertid i en slags hovmod, der senere stod for fald og var medvirkende til det danske nederlag til Tyskland i 2. Slesvigske Krig i 1864.

Udstillingen fortæller om svenske og norske frivillige på dansk side, om soldater, der døde af deres sår, og om soldater, der udvandrede og senere deltog i Den Amerikanske Borgerkrig 1861-1865. Endelig gøres der rede for de efterfølgende, årlige markeringer i Fredericia af krigen og dens veteraner.

En ladning i hovedet...

Men stærkest står måske de personlige beretninger fra soldaterne, som er bevaret i blandt andet breve, hvoraf nogle gengives.

For eksempel ordene fra C. Jensen, dansk underjæger i 2. Jægerkorps i general de Mezas 6. Brigade. Han var med i de hårdeste træfninger, efter Udfaldet fra Fredericia 6. juli klokken 01.00. Jensen skyder på et tidspunkt en slesvig-holstensk soldat på klos hold omkring dét, der i dag er Egumvej:

”Øjeblikkelig fik han en Ladning i Hovedet så eftertrykkeligt, at han bogstaveligt talt slog Kolbøtte ned af Skrænten og tog flere med sig, som var på vej til at prøve samme Vovestykke”.

På den anden side fortæller Peter Heinrich Sommer, soldat i den slesvig-holstenske hær, om fremrykningen fra Kolding mod Fredericia og det, han ser i Gudsø:

”Nu fik vi Ordre til Storm! Fremad gennem den brændende Landsby – forbi jamrende Mænd, Kvinder og Børn, hvis Ejendom gik op i de frådende Flammer. Videre efter den flygtende Fjende, der vil berøve os vores selvstændighed og træde vores Slesvig-Holsten under Fode”.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

'Dybt bekymrende': Øget arveafgift er gift for små og mellemstore virksomheder

Læserbrev: Tirsdag 22. oktober forhandlede vi i Folketinget det finanslovsforslag, som regeringen har fremsat for 2020. Et af de emner, der blev grundigt debatteret, var det forfærdelige forslag fra de røde partier om at tredoble generationsskiftebeskatningen af danske familieejede virksomheder. Det er godt for Danmark, at vi har mange veldrevne familieejede virksomheder. Det er faktisk ikke en dårlig ting, sådan som venstrefløjen ellers gerne vil have det til at lyde, når de gang på gang påstår, at "det drejer sig om rige godsejere". Fakta er nemlig, at det overvejende drejer sig om små og mellemstore virksomheder - iværksættere, servicevirksomheder, blikkenslagere, tømrermestre, snedkere osv. Produktion, service og erhverv, altså en helt central del af dansk erhvervslivs dna. Således er det ikke grever, baroner og milliardærer, som vil nyde glæde af succesfuld generationsskifte. 23.000 virksomheder med 300.000 ansatte står foran et generationsskifte inden for de næste 10 år. Det er kun godt, at en lav arveafgift har øget sandsynligheden for, at disse virksomheder kan bevares på den enkelte families hænder i forbindelse med generationsskifte. Selvfølgelig har vi også Lego og Danfoss og et par håndfulde godsejere, som nyder godt af afgiftsnedsættelsen på lige fod med alle andre. Men det er faktisk heller ikke nogen dårlig ting. Danmark ville være et fattigere sted uden Lego og Danfoss - også i kroner og ører! Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen nu lægger op til at øge skatten med over en mia. kr. Det er dårligt nyt for dansk erhvervsliv og ikke mindst de 800.000, som er ansat i de familieejede virksomheder. Det er en kortsigtet beslutning, som måske nok på kort bane kan skaffe finansiering til alle de milde gaver, som regeringen og deres røde støttepartier ønsker at tilgodese udvalgte grupper, eksempelvis 300 mio. kr. til overvejende herboende udenlandske børnefamilier på passiv forsørgelse. Naturligvis skal der finde en rimelig beskatning sted, når virksomhedsejere udlodder dele af virksomhedens værdier via aktieudbytte eller alt muligt andet til virksomhedens ejere. Det er kun ret og rimeligt. Men det svarer til at save i den gren, man selv sidder på, når man vil gøre generationsskifte så meget dyrere for familieejede virksomheder.

Annonce