Annonce
Danmark

Forsvarsminister: Trump har ret - Europa skal levere mere

Forsvarsminister Trine Bramsen og statsminister Mette Frederiksen kommer til Nato-topmøde for at stå sammen med Trump om at lægge pres på de andre europæiske lande. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
På det kommende Nato-topmøde vil Danmark stå sammen med Trump og USA i et pres på Europa for at udvise større militær styrke. Det siger forsvarsminister Trine Bramsen til avisen Danmark. Samtidig sætter hun et arbejde igang for at øge det danske forsvarsbudget endnu mere.
Annonce

Forsvar: Når verdens vestlige ledere og forsvarsministre samles til Nato-topmøde i London i begyndelsen af december, vil Danmark komme til at stå sammen med Donald Trump om formaninger til Europa:

Der skal udvises større militær styrke, så Europa i især sine nærområder i langt højere grad er i stand til at tage vare på egne interesser og ikke bare forlade sig på lederskab fra USA.

Det siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til avisen Danmark, og hun er også parat til at tage den indenrigspolitiske konsekvens ved at lægge op til, at Danmarks forsvarsbudgetter skal øges endnu mere, end de er blevet den seneste tid - i 2018 var de på 1,1 procent af bruttonationalproduktet (BNP), mens de i 2023 er på 1,5 procent.

For at nå de to procent, som Danmark i 2014 forpligtede sig på at sigte mod inden for et årti, skal der findes 17 årlige milliarder. Helt derhen kommer Danmark dog næppe, siger Trine Bramsen.

Men der skal også skrues op for Danmarks engagement i missioner ude i verden, og der skal tages et stort skridt mod at tage større ansvar i Arktis med overvågning af truslen fra Kina og Rusland.

- Der er fra amerikansk side en oplevelse af, at de europæiske lande ikke har en interesse i at stille op, når det gælder. Jeg mener ikke, at det gælder Danmark. Vi giver markante bidrag og ligger nummer fire i Nato, når det handler om forsvarsudgifter pr. indbygger. Men det er helt rigtigt, at vi ikke bare kan læne os tilbage og forvente, at amerikanerne tager hånd om sikkerheden i for eksempel Mellemøsten. Den ligger tættere på os og forvolder os større problemer end USA med eksempelvis migrantstrømme og terrortrussel - særligt Syrien, men også Irak og Afghanistan, siger Trine Bramsen

Det er helt rigtigt, at vi ikke bare kan læne os tilbage og forvente, at amerikanerne tager hånd om sikkerheden i for eksempel Mellemøsten.

Trine Bramsen (S), forsvarsminister

Annonce

Hård retorik

- Så du mener, at det er rimeligt, at Trump og USA rejser tvivl om, hvorvidt Europa tager nok vare på sig selv?

- Måden, de gør det på, er ikke elegant eller gavnlig for noget, men indholdet i budskabet er rimeligt. De har gennem noget tid bedt om, at europæiske lande bidrager med noget af det, de manglede i Syrien. Det var baggrunden for, at Danmark valgte at stille et kirurghold til rådighed, da amerikanerne bad os om det, men vi var et af få lande, der gjorde det. Alle de lande, vi normalt sammenligner os med, ville ikke røre Syrien.

- Der har været meget diskussion om Trump, men han har faktisk ret, når det handler om Europas sikkerhed, at vi i højere grad selv skal sende soldater ud - også når det bliver svært, siger Trine Bramsen.

- Trump er ikke populær i Europa, som Obama var, men under ham havde USA samme holdning: at Europa er i underskud med at tage ansvar. Hvad er det reelt, der har ændret sig?

- Retorikken er hårdere. Trump har sin egen måde at gøre det på. Men jeg vil sige, at når det handler om, at Europa skal stille op i verden, har han en pointe.

- Skal Danmark også i højere grad bidrage til aktioner ude i verden?

- Ja, står det til mig, kommer vi til at stille op og tage del i fremtidige missioner. Sammen med USA og Frankrig kigger vi lige nu på, hvor vi kan gøre mest gavn.

- Og hvad skal resten af Europa gøre?

- Vi taler altid mest om, at landene i Nato skal levere forsvarsbudgetter på to procent af BNP, men der ligger også krav om indkøb af materiel og højere bidrag ude i verden. De to parametre skal Europa tage bedre på sig og sige, at det skal vi måles på. Der er et højt forbedringspotentiale.

- Og her står Danmark sammen med USA og Trump om at lægge pres på de andre lande?

- Ja, det gør vi.

Annonce

Ny penge skal findes

Tirsdag skal regeringen orientere Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget om det udgangspunkt, Danmark kommer til at tage til Nato-topmøde i London med. Her vil forsvarsministeren blandt andet sige, at Danmark vil øge sin tilstedeværelse på Grønland.

- Vi kommer til at sætte os i spidsen for at styrke sikkerheden i Arktis for at vise, at vi har forstået alvoren i truslen fra Kina og Rusland. Vi kommer med konkrete bud på, hvor vi øger overvågningen ved hjælp af radar, satellitter og fly, siger Trine Bramsen.

Og så er der de famøse to procent, som Natos lande har forpligtet sig på at bringe forsvarsbudgetterne op på. I Danmarks tilfælde handler det om 17 årlige milliarder - en udgift der vil dræne det økonomiske råderum.

Trine Bramsen kan ikke se, at Danmark kommer til at tage et så drastisk skridt lige foreløbig, men for at komme i den rigtige retning, nedsætter regeringen nu en analysegruppe på tværs af Forsvars-, Udenrigs- og Finansministeriet, som skal forberede forhandlingerne til næste forsvarsforlig, som vil komme til at foregå i slutningen af 2021, starten af 2022. Det nuværende udløber i 2023.

Gruppen skal støvsuge statens udgifter for at finde poster, som i fremtiden kan regnes med, når forsvarsudgifterne opgøres i Nato-regi - Trine Bramsen nævner for eksempel, at kirurgholdet, som Danmark sender til Syrien er civile kirurger - og den skal finde ud af, hvor der kan findes nye penge til forsvaret.

- Den skal kort sagt finde ud af, hvordan vi kan bruge flere og ikke færre penge på forsvaret i den kommende tid.

- Så din melding er, at Danmark skal højere end 1,5 procent, men ikke helt op på to procent?

- Ja. Vi skal i hvert fald ikke derop i den nuværende forligsperiode, og jeg tvivler også på, at vi kan nå det i den næste.

- Men I kommer til London med det udgangspunkt, at Danmark skal øge budgetterne, være mere til stede i Arktis og deltage mere aktivt i missioner ude i verden?

- Præcis.

- Og det mener du, at USA vil nikke anerkendende til?

- Ja, men jeg forventer ikke, at de klapper af, at vi ikke kan ramme de to procent. Her vil vi få kritik.

Fire korte om Danmarks forsvar og Nato

1. Danmark bruger i dag cirka 1,1 procent af bruttonationalproduktet på udgifter til forsvaret. Bevillingerne til forsvaret blev dog øget sidst i januar i år, så det samlede udgifter i 2023 vil nå op på 1,5 procent.

2. I den såkalde Wales-aftale fra 2014 forpligtede Natos lande sig på, at hver især bringe deres forsvarsbudgetter op på to procent af BNP.

3. I erklæringen fra Nato-topmødet i Wales står blandt andet: "Vi er enige om at vende trenden med svindende forsvarsbudgetter, om at gøre mere effektiv brug af vores penge og at fremme en mere afbalanceret fordeling af udgifter og ansvar". Og: "Vores overordnede sikkerhed og forsvar afhænger både af, hvor meget og hvordan vi bruger pengene."

4. Om de to procent står: "De allierede, der i øjeblikket levet op til Nato-målsætningen om årligt at bruge mindst to procent af deres BNP på forsvaret vil sigte mod forsat at gøre det." Og: "De allierede, hvis nuværende andel af BNP brugt på forsvaret er under disse niveauer vil: Bremse ethvert fald i forsvarsudgifterne. Sigte mod at øge forsvarsudgifterne i absolutte tal i vækst i BNP. Sigte mod at bevæge sig i retning af to-procentsmålet inden for et årti."

Annonce

Afhængig af blå blok

Det nuværende forsvarforlig er indgået mellem Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Radikale og Socialdemokratiet. S-regeringen er kommet til magten på bagrund af et forståelsespapir indgået med Radikale, SF og Enhedslisten. I det papir står dog ikke et ord om forsvars- og sikkerhedspolitik.

- Det er en dyr melding, I tager til topmøde med. Hvordan vil I gennemføre det i en regering baseret på støttepartier, som ikke er kendt for at se med milde øjne på sådanne udgifter?

- Vores udenrigs- og sikkerhedspolitik baserer sig hen over den politiske midte. Der ligger den bedst og mest solidt.

- Med andre ord: I er afhængig af blå blok?

- Radikale er med i forligskredsen. Jeg oplever en vilje fra dem, men også fra SF, men du har da ret, når du siger, at vi ikke kan finde 17 milliarder med vores støttepartier. En blå regering ville heller ikke kunne finde dem. Alle partiers problem er, at ingen kan pege på, hvor de penge ligger og blinker.

- Men du kan godt finde en del af de 17 milliarder?

- Ja, i et samarbejde over midten. Vi ønsker ikke, at der bliver sået tvivl om vores tætte samarbejde med USA og vores vilje til at udsende bidrag til konflikter i verden.

- Regeringen har allerede forpligtet sig på nogle meget dyre mål - at lade velfærdsudgifter følge væksten i ældre og børn og at nå en 70 procent reduktion af drivhusgasser. Hvordan vil I gøre det hele - nu også bruge mange flere penge på forsvaret?

- Det er det store spørgsmål. Det skal analysegruppen kigge på.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fællessang med afstand

Fredericia

Onsdagens corona-tal: Ni personer er konstateret smittet siden tirsdag

Fredericia

Sådan er corona-tallet torsdag: Fredericia rykker ned ad liste

Fredericia For abonnenter

De unge springer i øjnene i coronastatistikken: Indtager en kedelig førsteplads i Fredericia

Fredericia

Corona: Smittetal er stabilt på gymnasium - ét nyt tilfælde

Annonce