Fredericia: - Jeg blev simpelthen så fortørnet, da jeg læste det.
Sådan siger forsvarsordfører Niels Flemming Hansen (K) om hærværket mod DSB's mindelund, som blev opdaget onsdag.
- Mindelunden er anlagt af DSB og er et mindested for de folk, som er omkommet frem til i dag. Det må være nogle lømler, som ikke har indsigt i, hvad det er for en by, mener han.
Niels Flemming Hansen (K), MFMindelunden er anlagt af DSB og er et mindested for de folk, som er omkommet frem til i dag. Det må være nogle lømler, som ikke har indsigt i, hvad det er for en by
Transportminister Benny Engelbrecht (S) har også udtrykt forargelse over hærværket i avisen.
- Benny og jeg har aftalt, at vi besøger mindelunden sammen på et tidspunkt, fortæller Niels Flemming Hansen.
Har haft skobutik i Fredericia
Han har selv besøgt DSB's mindelund for år tilbage og har rødder i Fredericia. Han er skohandler og har tidligere haft butik i Fredericia.
- Min mor er født og opvokset i Fredericia, og vi har haft butik i byen, hvor jeg er kommet rigtig meget. Så byen betyder meget i vores familie. Så gør det her også lidt mere ondt, forklarer han.
- Hvorfor er mindesmærker stadig vigtige i 2020?
- Benny Engelbrecht og jeg har begge forældre, som er vokset op under krigen. Det er vigtigt at holde fast i vores historie, og hvorfor vi er, hvor vi er i dag som samfund. Vi ser nok på de her ting med større interesse, fordi vi er opdraget til det, fortæller Niels Flemming Hansen.