Annonce
Fredericia

Forvaltning slår fast: Politikerne har sagt ja til ny daginstitution i Madsby - hvis det er muligt

Politikerne vedtog i 2020 at arbejde videre med en placering i Madsby til den nye daginstitution. Placeringen er tænkt inden for den røde markering, men der kan blive tale om alternativ i Madsby, hvis det af en eller anden grund ikke er muligt netop der. Illustration: Fredericia Kommune
Efter beslutningen om at bygge en ny stor daginstitution i 2019 er tre scenarier blevet vurderet af embedsmændene. Ud af de tre er en placering i Madsby godkendt af politikerne i forbindelse med budget 2021 som den, der skal arbejdes videre efter, understreger koncernchef for børne- og ungeområdet Magnus te Pas. Det står fast, medmindre særlige forhold gør, at det ikke er muligt.

Fredericia: Den nye daginstitution til knap 35 mio. kroner skal, hvis muligt, placeres på Lumbyesvej tæt på Madsby Legepark. Det var byrådets 21 medlemmer enige om og skrev under på i budgetaftalen for de kommende år.

Det pointerer Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, og koncernchef for børne- og ungeområdet Magnus te Pas konstaterer, at det blev beslutningen.

- Da man blev enige om at bygge en helt ny institution var der tre scenarier i spil. Alle tre er blevet vurderet, og det endte i, at politikerne sidste år vedtog, at man ønskede institutionen placeret i Madsby, siger Magnus te Pas.


Forligspartierne er enige om, at den nye daginstitution etableres på kommunalt areal på Lumbyesvej.

Budgetaftalen for 2021


Det underbygges af teksten i budgetkataloget, hvor forligspartierne konstaterer, at man er enige om, at den nye daginstitution etableres på kommunalt areal på Lumbyesvej.

"Institutionen etableres således i nærhed til Madsby legepark, de mange fine faciliteter i Madsbyparken, børnenes kommende skole samt idrætsinstitutionen Ta’ Fat. De omkringliggende arealer og faciliteter ventes sat væsentligt i spil i profilen for den nye institution," fremgår det af budgetaftalen.

Annonce

Mødes med fodboldklub

Men om placeringen bliver præcis på det areal, der er tegnet ind på kortet, vil Magnus Te Pas ikke lægge sig fast på.

- Der skulle måske have været tegnet et større areal, men nu ser styregruppen på, hvad der er muligt. I første omgang skal der tages en drøftelse med fodboldklubben FfF. Det sker fredag, siger Magnus Te Pas.

FfF'erne bor til leje på arealet, der ejes af Fredericia Kommune. De benytter det blandt andet til vinterbane og til deres aktiviteter i forbindelse med marked og pigecup.

- Vi ser på mulighederne for at stille arealer til rådighed til de aktiviteter, men nok ikke til en ekstra bane. Men nu mødes vi med klubben og håber, at vi kan finde en løsning, som alle kan leve med, siger han.

- Kan der ændres på beslutningen om, at institutionen skal ligge i Madsby?

- Det er politikernes ønske, at vi skal arbejde med den placering, men der kan selvfølgelig vise sig forhold, der gør, at det er helt umuligt. Hvis det er tilfældet, så skal politikerne ind over igen og eventuelt træffe en ny beslutning, konstaterer Magnus Te Pas.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce