Annonce
Fredericia

Forventer høj valgdeltagelse - telt skal løse adgangsproblem på valgsted

Det er i gavlen til THansen-arenaen, vælgerne på Søndermarken skal gå ind. Derved kommer man direkte ind i hal 1, hvor der er valgsted. På valgkortet er noteret, at man kan parkere ved stadion, hvorfra der er ganske kort til indgangen. Onsdag morgen bliver der slået telt op ved rampen, så gangbesværede og handicappede kan afgive stemme uden for hallen. Teltet er bemandet med tilforordnede, der alternativt kan give en støttende hånd ind i selve valglokalet, hvis man ønsker det. Arkivfoto: Dorte Brandsen
Adgangen til valgstedet i Fredericia Idrætscenter bliver suppleret med et telt ovenfor rampen, så gangbesværede kan sætte kryds i det fri. 2046 har allerede stemt - 500 flere end i 2015.
Annonce

Fredericia: Det bliver for første gang muligt at afgive sin stemme i et telt i Fredericia. Det tilbud kan gangbesværede benyttede af på valgstedet ved Fredericia Idrætscenter fremfor at skulle forcere den rampe, der er adgang til hal 1.

- Vi har fået kritik af adgangsvejen, men vi kan ikke nå at ændre på rampen. Derfor har vi besluttet, at vi rejser et telt ved nedgangen, så man kan afgive sin stemme der. Det svarer til, at vi på valgstederne kan komme ud at hjælpe folk, så de kan afgive stemmen i den bil, de er kommet i, siger valgkoordinator Tine Gellert, Fredericia Kommune.

Teltet bliver bemandet med tilforordnede, som også tilbyder at hjælpe vælgerne ned og op ad rampen, hvis man foretrækker at komme til en stemmeboks inde i hal 1.

- Vi havde også bemanding på ved Europa-Parlamentsvalget, men det var ikke helt optimalt. Nu lover de fint vejr, og så prøver vi teltløsningen, siger Tine Gellert.

Vi sætter et telt op med borde og bænke, så gangbesværede eller handicappede kan stemme uden at skulle ind i hallen.

Valgkoordinator Tine Gellert

Annonce

Høj stemmeprocent

Med udsigt til op til 30 grader onsdag er der lagt op til det bedste valgvejr i mange år. Tine Gellert er også optimistisk med hensyn til valgdeltagelsen.

- Jeg tror, at rigtig mange ønsker at stemme. Vi oplevede en høj stemmeprocent ved EP-valget, og jeg tror mange ønsker at blande sig, siger Tine Gellert.

- Tør du komme med et bud på stemmeprocenten?

- Jeg tror på 88 procent. Normalt ligger vi omkring 82 procent, men jeg tror på, at den bliver højere, Tine Gellert.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Annonce

Rekord på brevstemmer

En indikator på, at valgdeltagelsen bliver højere end normalt, er, at antallet af brevstemmer ved dette valg er højere end normalt. 2046 har valgt at stemme i rådhusets borgerservice, og det er 500 flere end ved folketingsvalget i 2015.

- Det har været voldsomt. Alene lørdag havde borgerservice 390 vælgere igennem som ønskede at brevstemme. Der var seks mand på arbejde for at klare opgaven, siger Tine Gellert.

Når folk vælger at brevstemme, har det været af praktiske årsager, lyder forklaringen fra Borgerservice.

- Det, at man i en periode kunne stemme til begge valg, har en del benyttet sig af. Vi har fået klager over, at der ind imellem har været lang ventetid, men med de to valg var det besværligt. Vi skulle sikre, at stemmerne ikke blev blandet sammen, forklarer Tine Gellert.

Stemmer til begge valg skulle afleveres i hver sin blå kuvert, men ved optællingen til EP-valget blev det klart, at det var gået galt enkelte gange.

- Og det kommer vi sikkert også til at opleve, når vi åbner kuverterne med brevstemmer til folketingsvalget, vurderer Tine Gellert.

Annonce

12 timers valg

Onsdag morgen kl. 8 åbner de otte valgsteder. Fredericia Idrætscenter i udvidet form med telt, borde og bænke, og i Herslev er forsamlingshuset tilbage som valgsted.

- Rådhuset holder åbent frem til kl. 12, fordi det er grundlovsdag, men ikke borgerservice. Det er lukket, fordi rådhusets forhal er valgsted, pointerer Tine Gellert.

Efter 12 timer lukker valgstederne igen, og omkring midnat forventer Tine Gellert, at valgresultatet er klart. Hvem, der ender med at sikre sig en plads i Folketinget, er imidlertid først på plads torsdag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce