Annonce
Fredericia

Fotoklub forbereder fernisering: Seks fotografer skildrer plejehjemslivet i Fredericia

Ole Bram, Verner Knudsen og Lise Ramsland Sparre er tre af de seks medlemmer af Fredericia Fotoklub, som i seks måneder har fulgt 12 beboere på fire af kommunens plejehjem. Det er der kommet 84 billeder ud af, som udstilles i to uger på Fredericia Rådhus. Herefter på de fire plejehjem. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter
Seks medlemmer af Fredericia Fotoklub har i et halvt år fulgt 12 beboere på fire af kommunens plejehjem. Deres udstilling kan opleves på rådhuset i slutningen af august.
Annonce

Fredericia: 84 billeder af 12 beboere på fire af kommunens plejehjem er klar til udstilling.

Det har de sådan set været siden marts, hvor alt lukkede ned to dage før ferniseringen. Nu prøver de seks fotografer fra Fredericia Fotoklub, som står bag udstillingen, igen. Mandag den 24. august hænger de billederne op i forhallen på Fredericia Rådhus og holder fernisering for inviterede gæster om eftermiddagen.

Herefter har borgere i Fredericia Kommune mulighed for at se fotografierne, der skildrer de 12 beboeres liv på plejehjemmene, frem til fredag den 4. september. Fotograferne hver fulgt to beboere i et halvt år.

- Det har været et drønspændende projekt, og vi har fået mange gode snakke med de beboere, vi har fulgt, siger Lise Ramsland Sparre, som har set verden i motiver, siden hun fik sit første Kodak kamera i konfirmationsgave.

Ole Bram nikker og supplerer:

- Det har handlet lige så meget om socialt samvær som om fotografering. Man får et forhold til dem, når man tilbringer så meget tid sammen.

Annonce

Fotografer fik andet billede

Covid19 har derfor ikke kun spændt ben for den første fernisering. Den har også forhindret de seks hobbyfotografer i at besøge beboerne efter projektet. Det var nemlig et ønske fra personalet på plejehjemmene Othello, Stævnhøj, Ulleruphus og Madsbyhus, at de ikke kun fotograferede, men også besøgte beboerne. Og det er ligeså hårdt for fotograferne, som det er for beboerne.


Det har været et drønspændende projekt, og vi har fået mange gode snakke med de beboere, vi har fulgt.

Lise Ramsland Sparre


Projektet, som er det største de seks fotografer har været med til, er et, Verner Knudsen satte i gang.

- I medierne snakker man meget om, at vi bliver ældre. Og man snakker om ældrebyrden. Det satte tankerne i gang, og jeg stillede spørgsmålet: Hvordan har de det egentlig, fortæller Verner Knudsen og fortsætter:

- Det blev startskuddet til, at vi seks seniorer gik sammen om det her projekt. Udstillingen viser situationsbilleder af, hvad de foretager sig. Den viser glimt af deres liv på plejehjemmene.

I marts skulle der have været fernisering på udstillingen om livet på fire af kommunens plejehjem. Fra den 24.august udstiller fotograferne på Fredericia Rådhus. Det er fotograferne på billedet, Ole Bram, Verner Knudsen og Lise Ramsland Sparre, der sammen med Knud Erik Madsen, Jens Schau og Karin Jensen står bag udstillingen. Foto: Lene Dalsgaard Nielsdatter

Fotograferne har været med til forskellige aktiviteter, men de er også dukket uanmeldt. Projektet har givet fotograferne et mere positivt billede af at være på plejehjem, end de havde, da de begyndte. Og de håber, at udstillingen vil give en indsigt i men også en snak om, hvordan livet på plejehjemmene er.

Udstillingen, som Veluxfonden har sponsoreret, skal efter 14 dage på rådhuset ud og sprede glæde og vække minder på de fire plejehjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce