Annonce
Danmark

Fotoserie: Kom med ned i Regan Vest - Danmarks sidste bastion fra den kolde krig

Regan Vest - kort for Regeringsanlæg Vestdanmark - ligger 60 meter under Rold Skov. Det er en atomsikret bunker, der skulle fungere som sidste bastion i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Ny bog giver et unikt indblik i Regeringsanlæg Vestdanmark. En underjordisk bunker, hvor regeringen skulle lave sit 'last stand' i tilfælde af tredje verdenskrig.

Kold krig: Det var Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

I Rold Skov - eller rettere sagt under Rold Skov - ligger Regan Vest. En 5500 kvadratmeter stor, atomsikret bunker med det ene formål at holde Danmark operationelt i tilfælde af, at Den Kolde Krig blev varm.

Bunkeren blev bygget i midten af 1960'erne, og ved udsigt til krig skulle 350 nøglepersoner kysse deres partnere og børn farvel og stige ned i bunkeren.

Den udvalgte flok talte regenten, ministre, embedsmænd samt udvalgte professioner som kokke, præster, læger og pressefolk.

Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Annonce
Tilsammen udgjorde de Danmarks sidste bastion. Faldt Regan Vest, faldt Danmark.

Fra artiklen

På vej til at åbne

Regan Vest kom aldrig i brug, og truslen om invasion fra Warszawapagten forduftede sammen med Berlinmurens fald.

Alligevel blev Regan Vest holdt operationel helt frem til 2012. Et signal om at verdensfred endnu er et luftigt begreb.

Samtidig blev anlægget aldrig moderniseret, så i dag fremstår det som et autentisk snapshot af 1960'erne og en verden, hvor den totale udslettelse aldrig var længere væk end et tryk på en knap.

I dag er bunkeren fredet. Der er ikke offentlig adgang, men Nordjyllands Historiske Museum arbejder på at gøre det tilgængeligt for besøgende. Forventningen er, at de bombesikre døre åbnes i 2021.

I mellemtiden kan man tjekke den nye fotobog 'Regan Vest - Demokratiets sidste bastion' ud. Her kommer man med på en detaljeret rundvisning i den tophemmelige bunker.

Regan Vest - Demokratiets sidste bastion Udgivet 8. november på Gads Forlag

Indgangspartiet gør ikke meget væsen af sig, men det leder ind til et 5.500 m2 stort underjordisk anlæg. Foto: Lars Horn
Regeringens ministre ville have fået hver deres spartanske kontor i bunkeren, der består af store cirkelrunde gange i to plan. Foto: Lars Horn
Hvis Regan Vest har et hjerte, så er det her. Situationsrummet er det rum, hvor regeringen skulle samles og lede landet gennem krigen. Foto: Lars Horn
Anlægget var designet til at kunne modstå en atomsprængning. Cirka 30 meter inde knækker gangen til venstre, men fortsætter også ligeud, hvor den ender blindt. Blindtarmen er en såkaldt blasttunnel, der skulle absorbere den første trykbølge fra en bombesprængning. Foto: Lars Horn
Der var meget få nødudgange i Regan Vest. En af de allersidste muligheder for at få folk ud, hvis alt andet var spærret, var at spænde en person fast i denne såkaldte evakueringsraket af jern, som så kunne hejses op gennem en udluftningskanal til overfladen. Én person af gangen. Foto: Lars Horn
Nødudgangen. Foto: Lars Horn
I køkkenet skulle kokke fra søværnet sammen med frivillige "lotter" lave mad til de cirka 350 personer, der ville rykke ind i bunkeren i tilfælde af krig. Foto: Lars Horn
Lige ved siden af situationsrummet ligger briefingrummet, hvor embedsmænd kunne følge ministrenes forhandlinger. Læg mærke til 7'er stolene - i en krigsstuation ville man have været omgivet af godt, dansk design. Foto: Lars Horn
Kontorerne var sparsomt indrettede, men indeholdt det mest nødvendige. Også et TV så man kunne følge med i verdenssituationen udenfor bunkeren. Foto: Lars Horn
Når der skulle fragtes mindre partier varer mm ind og ud af anlægget, brugte man en Long-John. Den havde den fordel, at den ikke osede inde i anlægget. Foto: Lars Horn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce