Annonce
Erhverv

Efter ni måneder og 19 millioner: Ny og moderne genbrugsstation klar til indvielse

Yvonne Andersen, chef for Affald/Genbrug, kommunikationskonsulent Martina Hinrichsen og teamleder Tina Skadskær glæder sig til på lørdag at fremvise den nye genbrugsplads for borgerne i Give. Foto: Jim Hoff
Lørdag den 16. november indvies den nye genbrugsstation på Dyrskuevej i Give, og den nye arkitektoniske perle med stor brugervenlighed og høj funktionalitet peger klart ind i en fremtid hvor affald ses som en ressource.

GIVE: Efter en barselsperiode på 9 måneder står Gives nye genbrugsplads nu endelig klar, og det markeres ved en reception lørdag den 16. november på Dyrskuevej 2 i Give. Og så skal vi nok skal til at øve os i at bruge ordet "ressourcestation" i fremtiden.

Det oplyser Yvonne Andersen, der er leder af Affald/Genbrug i Vejle Kommune, og hun gav fredag formiddag i sidste uge sammen med teamleder Tina Skadkjær og Martina Hinrichsen, der er kommunikationskonsulent hos Affald/Genbrug, den lokale presse en guidet rundtur på den nye genbrugsplads.

- Vi glæder os helt vildt til at åbne den nye genbrugsplads for borgerne på lørdag. Vi synes selv, at det er blevet vildt godt, virkelig funktionelt og brugervenligt. En meget moderne plads, der peger flot ind i fremtiden, og som er skræddersyet til de moderne affalds- og genbrugsprincipper, siger Yvonne Andersen, mens en hær af gulklædte asfaltarbejdere i baggrunden har travlt med damptromler og opstregningsudstyr, så pladsen kan stå knivskarp til lørdagens reception.

Annonce

Det er helt klart målet med denne her nye plads, at vi ved at se på affald som en ressource med høj genanvendelsesværdi, kan ende op med på sigt at genanvende stort set alt affald, som borgerne kommer ind med.

Yvonne Andersen, chef for Affald/Genbrug

Slut med 'småt brandbart'

På vejen rundt passerer vi den nye store flotte administrationsbygning, det nye meget futuriske center for farligt affald og en container, der står ved udgangen til stationen.

-"Rester efter sortering" kalder vi denne container, og det er her, man afleverer de effekter, man ikke fik afleveret på genbrugspladsen i de andre containere. Og bemærk lige venligst, at nu er der ikke noget der hedder "småt brændbart" mere, da vi med det nye system her på pladsen forventer, at brugerne, når de når frem til udgangen, faktisk har fået afleveret langt det meste af deres affald. Det er i hvert fald et af principperne her på den nye plads, og erfaringerne fra Vejle viser, at det fungerer rigtig godt, siger Yvonne Andersen.

Hun fremhæver også det nye containersystem, hvor man som bruger kører ind på en stor overdækket platform, hvor man ikke mere skal stå og kaste sit affald op i en container, men ned i en container. Det er så smart og brugervenligt, at Yvonne Andersen, ikke tøver med at garantere, at det er så let og smart, at manden i huset fremover roligt kan sende fruen i huset afsted til genbrugspladsen.

Det feminine touch

I det hele taget er den nye genbrugsplads ud over klassisk maskulin praktisk funktionalitet også kendetegnet ved et klædeligt feminin touch ud fra devisen om, at det altså ikke gør noget, "at en genbrugsplads ikke nødvendigvis ligner en losseplads". Der må godt være tænkt smuk design og et gennemført herlighedssyn ind på den nye genbrugsplads udtryk.

- Vi synes, at bygningerne er utroligt smukke. Lækkert træværk, runde former og udført i en i klassiske stram nordisk farveføring. Vi vil have, at alle vores containere har samme farve, alle stationerne rundt på pladsen skal være overdækkede og belyst, og så går vi også meget op i, at der på pladsen er smukke små grønne oaser med blomsterkrukker osv., som er med til at give pladsen et smukt og stemningsfuldt præg, lyder det i treenighed fra Yvonna Andersen, Martina Hinrichsen og Tina Skadkjær, der har lyttet meget til borgernes ønsker i forbindelse med opførelsen af den nye plads.

Måske det også er det kvindelige touch, der har været på spil, når man ser på hvor rummelig og overskuelig den nye plads er bygget op. Der er virkelig god plads, og med den meget iøjnefaldende skiltning over de forskellige stationer hen gennem de forskellige tagkonstruktioner, er der intet at tage fejl af.

Der er også lavet en 'kvikbane' med 6 nedgravede containere til flasker/glas, folie, tekstiler og dåser.

- Her behøver man ikke køre rundt på hele pladsen. Der er en hurtig ind- og udgang med en rundbane, hvor man hurtigt kan aflevere de benævnte effekter, og denne kvikbane er med til at gøre pladsen både mere funktionel og hurtigere for brugerne, siger Yvonne Andersen.

Fremover skal man ikke kaste sine effekter op, men ned i en container.Platformen er natrligvis overdækket og med lys. Foto: Jim Hoff

Fra genbrugsplads til ressourcestation

Foreningslivet i Give og omegn får også et dejligt stort rum. Men det er også bydende nødvendigt, for folk i dag er ifølge Yvonne Andersen blevet fantastisk gode til at aflevere massevis af effekter til spejdernes loppemarkeder og de velgørende organisationer.

Som noget nyt kan man få sin trailer vasket efter veludført dåd på den nye genbrugsplads. Der foregår på den nye trailerplads enten med opsamlet regnvand eller vandværksvand, og af andre nyheder kan også nævnes en flamingopresser og en rockwool-neddeler.

Og nu er det så, vi vender tilbage til det med 'fra genbrugsplads til ressourcestation'.

- Det er helt klart målet med denne her nye plads, at vi ved at se på affald som en ressource med høj genanvendelsesværdi, kan ende op med på sigt at genanvende stort set alt affald, som borgerne kommer ind med - og dermed bliver det jo til en ressourcestation, konstaterer Yvonne Andersen.

Det smukke nye projekt løber op i cirka 19 millioner kroner, og på lørdag skal det så stå sin jomfrurejse med formanden for Natur-og Miljøudvalget, Karl Erik Lund (DF) som hovedtaler. Og så er der ellers gratis pølser, rundvisning og underholdning for alle pengene.

Den nye administartionsbygning står som en lille arkitektonisk perle. Foto Jim Hoff
På kvikbanen kan man hurtigt komme af med sit affald i 6 nedgravede containere. Foto: Jim Hoff
Rummet til farligt affald er meget funktionelt indrettet. Foto: Jim Hoff
Den sidste container på pladsen er til rester efter endt sortering - hvis der ellers er noget tilbage. Foto: Jim Hoff
Nyt stort rum til genbrugseffekter til foreningerne. Foto: Jim Hoff
Haveaffald får samme plads som i 'gamle dage'. Foto:Jim Hoff
Samtlige containere er overækkede og med lys. Hele pladsen er asfaltbelagt og med opstregning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Middelfart på verdenskortet til sommer: Amerikanske rocklegender giver kæmpekoncert under Lillebæltsbroen

112 For abonnenter

Tidligere tyv gav gode råd om sikring mod indbrud: - Jeg har engang hentet en kogle på en scooter

112

Øl væltede ud i rundkørsel: Politiet forventer oprydning i flere timer

Annonce