Annonce
Fredericia

Fra grøn til rød: Pizzeria ændrede udseende efter klage fra forening

Munir Hussein er indehaver af Milano Pizzeria, som i denne uge har skiftet udseende efter en klage fra foreningen Bygningskultur Fredericia. Foto: Henrik Juel Skovrider
Milano Pizzerias grønne farve på facaden er nu blevet rød, efter foreningen Bygningskultur Fredericia sendte en henvendelse til Fredericia Kommune. Foreningen mener, at bygningen er ikke vedligeholdt tilstrækkeligt, og facaden var beskæmmende.
Annonce

Fredericia: Først var den grøn - nu er den rød.

Forbipasserende har måske undret sig over, hvorfor Milano Pizzeria, der ligger på hjørnet af Sjællandsgade og Gothersgade, har ændret udseende. Den neongrønne farve, der dækkede en del af facaden, er nu blevet malet over, så hele bygningen på adressen Sjællandsgade 52 næsten har samme røde farve.

Det er der en ganske god grund til, hvis man spørger pizzeriaets indehaver, Munir Hussein.

- Når folk ikke kunne lide den grønne farve, prøver vi noget andet, siger Munir Hussein, som fortæller, at facaden har haft den samme farve i tre år, uden at han har hørt meget kritik af det.

Men det ændrede sig, da foreningen Bygningskultur Fredericia torsdag i forrige uge udsendte en pressemeddelelse. I den skriver foreningen, at den har sendt en såkaldt underretning til Fredericia Kommune om tilstanden af Sjællandsgade 52, som er bevaringsværdig i kategori 4.

Bygningskultur Fredericia mener, at bygningen ikke er forsvarligt vedligeholdt, samt at facadeindretningen var beskæmmende.

"Ejendommen henligger pt. som fuldstændig uden at være vedligeholdt i en længere årrække med risiko for, at tilstanden kan føre til nedrivning på kort sigt," skriver Bygningskultur Fredericia, der heller ikke brød sig om facadens farver, inden den altså blev malet over.

"Facaden er indrettet i farver samt på måder, der ikke svarer til omgivelserne og miljøet i gaden og bybilledet generelt", skriver foreningen, som vurderer, at facaden er indrettet uden tilladelse fra myndigheder.

Underretningen sker på baggrund af, at det har været muligt at søge tilskud fra Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia, som har fået 65 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til renovering af bygninger inden for voldene, men det er det ikke alle, der har gjort, og det er ærgerligt, mener foreningen.

Bygningskultur Fredericia

Foreningens formål er at holde et vågent øje med Fredericias udseende, så byens særpræg og kulturmiljø kan bevares.

Bygningskultur Fredericia har blandt andet uddelt Årets Sommerblomst, som går til en, der har lavet en særlig god istandsættelse af en bygning inden for voldene i Fredericia.

Formand er advokat Mads Thejl Hansen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer er Michael Thomsen, Andreas Dyhrberg Andreassen og Jesper Hansen.

Annonce

Andres forskønnelse er årsag til klage

Jesper Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Bygningskultur Fredericia, er tilfreds med, at bygningen nu er sluppet af med den grønne farve.

- Det er dejligt at se, at lejer tager ansvar og vælger af dæmpe farven på facaden, så den passer til de omkringliggende bygninger, siger Jesper Hansen.

- Men lejeren undrer sig over, at det er først nu, at I klager over farven, når den har været der i tre år. Hvordan kan det være?

- Der er rigtig meget, der er blevet forskønnet i Fredericia hen over de seneste tre-fire år med Maersk-midlerne, og når noget bliver smukkere, er det desværre på bekostning af det, der er grimt. Det lyser endnu mere op. Derfor står bygninger med grimme facader endnu mere tydeligt frem, så jeg synes ikke, det er ikke mærkeligt, at det er på dette tidspunkt, at det (klagen, red.) sker, svarer Jesper Hansen.

Munir Hussein har nu valgt tage et skilt, der hang over indgangsdøren, ned og vil ikke foretage sig yderligere, før kommunen har godkendt det.

- Jeg vil bare passe min butik og ikke genere nogen, siger pizzeriaejeren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce