Annonce
Danmark

Fra juli kan op til 250 samles til indendørs arrangementer

Kristian Thulesen Dahl (DF) gik ind til onsdagens forhandlinger med et ønske om at få ændret det indendørs forsamlingsforbud. Her ses han sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S), Mai Villadsen (EL), Ole Birk Olesen (LA) og Sophie Løhde (V) på et pressemøde tidligt torsdag morgen om den seneste genåbningsaftale. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Fra fredag bliver det muligt at samles op til 100 personer indendørs, og fra 1. juli øges loftet til 250.

Det såkaldte lille forsamlingsforbud bliver for indendørs forsamlinger mere end fordoblet fra 1. juli, inden det som tidligere meldt ud forsvinder helt i august.

Det er regeringen og hovedparten af Folketingets partier blevet enige om i forbindelse med en aftale om yderligere udfasning af coronarestriktioner, som faldt på plads natten til torsdag.

Fra 1. juli hæves det indendørs forsamlingsforbud til 250 personer. Det fremgår af en pressemeddelelse om aftalen fra Justitsministeriet.

Annonce

Forbuddet mod at samles flere gælder ikke i private boliger og tilknyttede haver.

For Dansk Folkeparti var det et af hovedkravene, da partiet gik ind til forhandlingerne onsdag eftermiddag, at flere personer skulle have mulighed for at forsamles indendørs.

Det siger partiets formand, Kristian Thulesen Dahl, på et pressemøde natten til torsdag.

- Det bliver hævet til 100 fra på fredag, til 250 fra 1. juli, og så bliver det helt udfaset fra 1. august, siger han.

Forrige gang, der blev ændret ved forsamlingsforbuddet indendørs, var 21. maj, da antallet blev sat op til 50 fra 25 personer.

I den forbindelse blev partierne også enige om at hæve forsamlingsforbuddet fra 50 til 100 den 11. juni og helt at afskaffe restriktionen 1. august.

Den tidsplan er der altså ikke ændret på. Det eneste nye i torsdagens aftale er ændringen, der træder i kraft 1. juli.

Forudsætningen for, at der ikke skal ændres på tidslinjen, er, at coronakrisen ikke udvikler sig i forkert retning.

Skulle det ske, "kan det blive nødvendigt at udskyde udfasningen af eller genindføre restriktioner. Partierne vil i givet fald bliver indkaldt til forhandlinger herom", står der i nattens aftaletekst.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Danmark For abonnenter

Læge og far til 12-årig pige: - Jeg ved ikke, om hun skal vaccineres mod corona

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Danmark For abonnenter

Skoler forbyder elever røg og tyggetobak

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce