Annonce
Fredericia

Frances O'Donovan-Sadat ny formand for Venstre uden kampvalg: Men hun står i spidsen for færre

Venstres partiforening i Fredericia har fået ny lokalformand. Frances O'Donovan-Sadat afløser Anders Vikke. Stemningen var god på den ordinære generalforsamling i Erritsø Idrætscenter torsdag aften. Foto: Morten Kiilerich
Der blev godt nok foreslået to andre kandidater end det tidligere byrådsmedlem, men de takkede pænt nej. Partiforeningen i Fredericia har tabt medlemmer i 2019.

Fredericia: Venstre i Fredericia valgte torsdag aften ny lokalformand.

Det blev tidligere byrådsmedlem Frances O’Donovan-Sadat, som efter partiforeningens ordinære generalforsamling i Erritsø Idrætscenter kan kalde sig leder af det store oppositionspartis afdeling i Fredericia.

Også Henning Hansen og Kurt Kingod blev af nogle af de 24 fremmødte på generalforsamlingen foreslået som formænd, men de takkede nej.

Annonce

V har indflydelse

Frances O'Donovan-Sadat afløser Anders Vikke, der kun havde posten i et år. Han går af på grund af arbejdspres i sit civile job.

Anders Vikke roste i sin formandsberetning et - efter hans mening - lydefrit år i Venstre i Fredericia, som var gennem et dramatisk formandsskifte i 2019, hvor Frank Wichmann blev væltet.

Om byrådsgruppens indsats sagde han, at de kompromiser, der er indgået med det socialdemokratiske flertal, har sikret Venstre indflydelse.

Ny i bestyrelse

De opnåede resultater er dog tilsyneladende ikke vekslet til øget opbakning til partiforeningen. Tværtimod.

Venstre i Fredericia talte ved årsskiftet 2019-2020 154 medlemmer. Et år tidligere var tilslutningen 171. Det kunne også mærkes på indtægterne i regnskabet, men det endte alligevel med et overskud på 3867 kroner. Kontingentet stiger i 2021 med 10 kroner til 365 kroner om året på grund af øget indbetaling til hovedorganisationen, og bestyrelsen i V i Fredericia fornys allerede nu med Søren Holt, der afløser Heidi Vikke, som ønskede at stoppe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Annonce