Annonce
forside

Fredericia afviser broarbejde om natten: Larmen er direkte sundhedsskadelig

Det ville udgøre en sundhedsrisiko for beboerne i 30 husstande under broen, hvis entreprenøren fik lov at bryde beton op om natten, slår Styrelsen for Patientsikkerhed fast. Foto Michael Svenningsen

Fredericia Kommune afviser, at den kunne have givet dispensation til natarbejde på broen.

Fredericia: Inger Pabst, leder af Miljø og Natur i Fredericia Kommune, afviser, at den jyske kommune bremser broarbejdet i den måde, den har behandlet beboernes støjklager på.

- Det er sundhedsskadeligt, når folk ikke kan få deres nattesøvn i mange dage i træk. På den baggrund ville det have været umuligt for os at give entreprenøren dispensation til at overskride den vejledende grænse om natten på 40 dB, fortæller Inger Pabst.

Fredericia Kommune fik den 26. juni klager fra to husstande under Lillebæltsbroen på den jyske side. Med videooptagelser viste de, hvor meget det larmede, når entreprenøren nedbrød broens beton med lufthammere om natten. Kommunen tog efterfølgende selv ud på stedet og målte støjen til 72 dB. Styrelsen for Patientsikkerhed vurderede efterfølgende, at beboerne i de 30 husstande under broen ville være udsat for en betydelig sundhedsrisiko, hvis de ikke kunne få deres nattesøvn i op til 20 uger.

- Vi kontaktede derfor Vejdirektoratet, som valgte at bede entreprenøren indstille det natarbejde, man var begyndt på efter forsinkelsen på grund af strømuheldet, forklarer Inger Pabst.

Fredericia Kommune behøvede derfor ikke udstede noget påbud til entreprenøren.

- Men det havde vi selvfølgelig været nødt til, hvis entreprenøren ikke var stoppet af sig selv, dermed mener jeg heller ikke, at hverken beboerne eller kommune kan beskyldes for at være årsag til det forsinkede broarbejde, siger Inger Pabst.

Hun understreger, at Fredericia Kommune ikke forhindrer alt natarbejde på broen.

- Det er kun lufthammere og andre støjende ting, som ikke går. Men entreprenøren er velkommen til at sætte stilladser op og lave andet arbejde, der holder sig under de 40 dB, siger Inger Pabst, der godt forstår de handlendes frustrationer over brolukningen.

- Men vi er naturligvis nødt til at tage hensyn til folks helbred, siger hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Fredericia

Forældre i kamp for Ungdommens Hus: - Havde det ikke været for huset, havde vores datter aldrig fået sin studentereksamen

Fredericia

Private plejere demonstrerer i eftermiddag: - De ældre er taberne her

Annonce