Annonce
Fredericia

Fredericia Esport tabte til AGF: Målet er at komme i slutspillet

Den nye forening Fredericia Esport er kommet godt fra start. Foreningen har to elitehold og deltog for nylig i landets største LAN party i Messe C. Arkivfoto: Søren E. Alwan

Fredericia: Mandag aften blev det til et nederlag for Fredericia Esports elitehold Fortress i Powerligaen i computerspillet Counter Strike. Her mødte de topholdet AGF og tabte 10-16.

Det er dog bestemt ikke et dårligt resultat, understreger formand for Fredericia Esport Peter Beck.

- Det er et rigtig godt resultat mod et tophold som AGF. Det er første gang, vores hold spiller sammen, så det svarer til, FC Fredericia spiller 2-3 mod FCK. Nu skal vi bare fortsætte og bevare stillingen. Målet er at komme blandt de fire i slutspillet, fortæller han.

Annonce

Sammensat hold

Det var holdets debut i Powerligaen. Fredericia Esports trænertrup har sammen med træner Lasse Hansen fra holdet ImmuNE fra Lolland sammensat holdet til Fortress af unge og modne spillere.

- Lige nu ville vi gerne sammensætte et hold med erfaring. Vi har arbejdet på det siden april. Vi tror på, vi har sammensat et hold, der kan komme i toppen af ligaen, forklarer Peter Beck.

Fortress søger i øjeblikket en hovedsponsor.

- Vi er ret åbne, fordi vi er nye, og vi er heller ikke dyre. For 30-50.000 kroner vil vi kunne transportere holdet rundt til turneringer i landet i år, fortæller han.

Peter Beck er allerede i kontakt med virksomheder, som gerne vil gå ind som investorer, men eftersom Fredericia Esport er en forening, kan man ikke tage imod investorer, fordi det ville kræve, man omdanner foreningen til en virksomhed. Det er Fredericia Esport på nuværende tidspunkt ikke interesserede i. Derfor forsøger man i stedet at gå vejen med at finde en hovedsponsor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvad er op og ned i sagen om lægekonsulenten, lokalpolitikere?

Læserbrev: Jeg synes, det er beklageligt, at vores folkevalgte ikke har været ude at fortælle mere i forhold til ansættelsen af den nu tidligere lægekonsulent. Pålydende er, at der ikke har været tale om en politisk ansættelse, men i 2012 konkluderede Folketingets daværende ombudsmand, at det er byrådet, der fastsætter arbejdsopgaverne og har instruktionsbeføjelse over for lægekonsulenten. Derfor kan jeg slet ikke forstå, hvis politikerne ikke kendte til ansættelsen. Derudover er jobcentret inde i en transformation formet efter resultaterne fra undersøgelsen af området, og når et så stort "projekt" er i gang, finder jeg det dybt beklageligt, at lokalpolitikerne ikke har fulgt bedre med i, hvad der sker på jobcentret, og her burde især borgmester Jacob Bjerregaard og social- og beskæftigelsesudvalget have en finger på pulsen og vide, hvad der sker og have hånd i hanke med ændringerne på jobcentret. Har I ikke det? Jeg er ret overbevist om, at man har en viden om, hvad der er op og ned i denne sag, så jeg vil gerne, hvis de pågældende vil svare på følgende spørgsmål: Hvad var målet med at indgå samarbejde med den pågældende lægekonsulent? Hvorfor har man brugt pågældende lægekonsulent til at undervise sagsbehandlere? Og hvad har man haft som mål med denne undervisning? Hvordan kan man ansætte en uden at undersøge dennes baggrund? Hvorfor har man som udvalg ikke mere viden om, hvad der foregår på jobcentret, når nu man er i gang med en stor forandringsproces netop dette sted? Hvordan stemmer brugen af pågældende lægekonsulent overens med den kurs, man fra politisk side udtaler, Fredericia Jobcenter nu følger? Hvad vil udvalget og resten af byrådet gøre for, at sårbare medmennesker ikke behandles ud fra det menneskesyn, som pågældende lægekonsulent tilsyneladende repræsenterer, når man læser blot lidt omkring denne? Jeg glæder mig til at få svar på spørgsmålene, så vi ikke behøver at bruge al tiden på det den 22. april, når udvalget er vært ved et borgerdialogmøde.

Fredericia

Meningerne er delte: Diskussion om ny bro over Lillebælt optager læserne

Annonce