Annonce
Fredericia

Fredericia høster statslige job, men hvor bliver de statsansatte tilflyttere af?

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) ærgrer sig over, at de knap 300 ny-fredericianske arbejdspladser ikke endnu slår ud på indbyggertallet. Avisen Danmark skriver i dag om projektet med at skabe mere balance i Danmark ved hjælp af ud-flytning af statslige arbejdspladser. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
I takt med, at statslige arbejdspladser er flyttet til Fredericia, skulle man forvente at se statsansatte tilflyttere. Men sådan er det ikke gået. Ikke endnu.
Annonce

Fredericia: Borgmester Jacob Bjerregaard (S) har flere gange haft grund til at smile over tilflytning af statslige arbejdspladser. Men han har endnu til gode at smile af ret mange statsligt ansatte tilflyttere. Det skal der gøres noget ved, siger han.

Det var tilbage i 2015, den Venstre-ledede regering satte gang i planen om at flytte flere tusinde statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet ind i resten af landet for derved at skabe mere balance. I dag skriver Avisen Danmark om resultatet af det store, omdiskuterede projekt og ser på, om landet er blevet mindre skævt af det.

Fredericia er en af de ti kommuner i landet, der fra 2015 og frem til i dag har "modtaget" flest statslige arbejdspladser. Det viser en opgørelse fra den partipolitisk uafhængige organisation Balance Danmark.

Helt præcist har Fredericia Kommune fået 274 statslige arbejdspladser i løbet af de seks år.


Jeg forudser en ret stor stigning i tilflytningen.

Jacob Bjerregaard (S), borgmester


Så umiddelbart er der grund til lokal glæde. Men der er to væsentlige men'er i analysen.

For det første havde Fredericia i årene inden mistet næsten ligeså mange statslige arbejdspladser, så den reelle tilvækst siden 2008 er på kun tre arbejdspladser. Og for det andet er de mange ny-fredericianske arbejdspladser ikke slået igennem på tilflytter-statistikken.

For en kommune er arbejdspladser sølv, men skatteydere er guld. Så, hvis ikke de tilflyttede arbejdspladser også fører til tilflyttede skatteydere, er jubelsangen pludselig i en anden, mindre begejstret toneart.

Og det er netop sådan det ser ud i Fredericia efter de første fem år med udflytning af statslige arbejdspladser.

Annonce

Borgmester: Ny rykker vi

Indbyggertallet i Fredericia er faldet, viser tal fra Danmarks Statistik. Flere hundrede flytter hertil hvert år, men lidt flere flytter herfra. Det fremgår ikke af statistikken, om de nye statslige arbejdspladser ligger skjult i disse tal. Men overordnet slår de mange, ofte godt lønnede ny-fredericianske job ikke i gennem i statistikken.

Det vil borgmester Jacob Bjerregaard (S) gerne lave om på.

- Og i det seneste budget investerer vi i dén grad i bosætning, siger han og peger på især én faktor, som han mener må have haft afgørende betydning på det faldende indbyggertal.

Skattestyrelsens store rykind i det nyindrettede Port House på skibsværftets gamle grund kan forhåbentlig snart ses i tilflytterstatistikken. Her er skatteminister Morten Bødskov (S) i februar på besøg for at præsentere planen om styrelsens nye afdeling i Fredericia. Arkivfoto: Nana Hanghøj

- Vi har haft udsolgt af parcelhusgrunde. Det har helt sikkert spillet ind. Så nu udstykker vi mange nye grunde. Det kommer til at få betydning, siger han.

Tilflytter-tallene i 2017 og 2018 så anderledes ud, og det førte ifølge Bjerregaard til, at der ikke var grunde nok "på hylden" i 2019 og 2020. Samtidig med et større udbud af boliger og grunde, skal Fredericia også have flere forskellige typer bolig "på hylden"

- Der er ingen tvivl om, at mange statsansatte i Fredericia pendler ind til jobbet her. Hvis bare de kunne se kvaliteterne ved at bo her. Vi skal gøre os mere attraktive og mere synlige. Det er vi i gang med, at jeg forudser en ret stor stigning i tilflytningen, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce

Læs mere i Avisen Danmark side 6-7

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler: I har grund til at frygte for huses værdi, hvis Rema-kunder skal køre på jeres vej

Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce