Annonce
Trekantområdet

Fredericia indsamlede 36.803 kroner til forældreløse og udsatte børn

SOS-mor Jharna giver børnene en tryg hverdag i SOS-børnebyen. Årets landsindsamling skal være med til at sikre, at flere børn får en mor. Foto Richard Miller

Fredericia: Til næste år ved denne tid kan flere børn give deres mor et kram på mors dag. Det var indbyggerne i Fredericia Kommune med til at sikre, da de til SOS Børnebyernes landsindsamling på mors dag samlede 36.803 kroner ind til forældreløse og udsatte børn. På landsplan blev der indsamlet knap fire millioner kroner til organisationens arbejde med at give flere børn et trygt hjem med kærlige forældre.

Ifølge SOS Børnebyernes direktør Mads Klæstrup Kristensen skyldes det flotte resultat, at det er nemt for danskerne at sætte sig ind i, hvor vigtigt det er for et barn at have en voksen, der passer på dem.

- Alle børn har brug for en voksen, der kan samle dem op, når de falder. Det kan de fleste danskere bakke op om, og det mærker vi sådan en dag, siger Mads Klæstrup Kristensen i en pressemeddelelse.

Under overskriften "Giv en mor på Mors dag" havde næsten 4000 danskere meldt sig som indsamler.

Næste år holdes SOS Børnebyernes landsindsamling 17. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce