Annonce
Fredericia

Fredericia Kommune støtter ikke længere DanmarkC TV

Fredericia Kommunes presseafdeling tog i december fat i DanmarkC TVs stationsleder og gjorde det klart, at han ikke måtte være involveret i optagelser, der involverede børn. Arkivfoto

Da det blev kendt, at stationsleder har tilhold om at holde sig fra at beskæftige sig med børn og unge under 18, blev der straks reageret fra Fredericia Kommunens presseafdeling

Annonce

Fredericia: Presse- og kommunikationschef Charlotte Walkusch handlede prompte, da det i december blev klart, at stationslederen for DanmarkC TV har et tilhold om ikke at måtte beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

- Vi blev orienteret om, at det forholdt sig sådan, og jeg tog straks kontakt til stationslederen og gjorde meget klart, at han ikke skulle være involveret i optagelser, der på nogen måde kunne involvere børn. Det har han efterfulgt, siger Charlotte Walkusch.

Det er kommunikationsafdelingen der står for tildeling af tilskud til medieansøgninger. Stationen har fået bevilget penge i både 2015 og 2016.

- Men som tingene står nu, kan jeg ikke forestille mig, at vi vil sende skattekroner til stationen fremover, siger Charlotte Walkusch.

Kommunikationsafdelingen har, siden sagen blev kendt, nøje overvejet, hvad man inviterede tv-stationen til.

- Vi besluttede, at stationen ikke skulle inviteres til arrangementer, hvor der kunne være børn til stede. Det er vigtigt for os, at der ikke kan ske børn noget, siger hun.

Annonce

Ikke med til idrætsfest

Således har DanmarkC TV ikke deltaget i blandt andet idrætsfesten, hvor netop børn og unge fejres for deres idrætspræstationer.

Charlotte Walkusch havde gerne set, at nogle havde oplyst hende om stationslederens fortid.

- Jeg anede intet om dommen, og at der forelå et tilhold. Det ville jeg have ønsket, at jeg havde vidst, så vi kunne have reageret på det tidligere, siger hun.

Annonce

Børneattester

Sagen har udløst skærpede retningslinjer i presse- og kommunikationsafdelingen.

- Som loven er, at vi har ikke haft mulighed for at forlange børneattester i forhold til det samarbejde, vi har haft med DanmarkC, men vi vil i fremtiden søge at få børneattester så vidt det overhovedet er juridisk muligt, siger Charlotte Walkusch.

Annonce
Fredericia

Enhedslisten retter mistanke mod eks-borgmester og kommunaldirektør: Frygter udvalgssager er blevet fjernet og velfærdsbudget er pustet kunstigt op

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Borgerlige ønsker mere åbenhed: Men V erkender selv at have været med til at afskaffe spørgetid i byråd

Fredericia For abonnenter

Sådan kan juraen hjælpe politikerne i borgmester-sag

Annonce