Annonce
Fredericia

Fredericia-koret er fortid: Den allersidste sang i Fredericias ældste kor er sunget

De sidste mange år af korets levetid holdt det til her på Den Kreative Skole. Foto: Peter Friis Autzen
Efter 95 år har Fredericias-korets sidste medlemmer kastet nodearket i ringen. Der er ikke nok mænd, der vil synge.
Annonce

Fredericia: I 95 år har Fredericiakoret sunget firestemmigt. Nu synger de ikke mere. Koret har nedlagt sig selv. Der er ikke mænd nok, som vil synge i det traditionsrige kor.

Der er kun en kombineret afskeds- og 95 års fødselsdags-fest tilbage. Den fejres på Fuglsangcentret søndag 10. november.

- Vi er ikke begyndt at savne hinanden endnu. Men det kommer vi til, siger Vagn Vesterholm.

Som 89-årig var han korets alderspræsident, selvom han kun har været med i 66 år.

Vagn mødes med avisen til en snak om korets liv og død sammen med formand Flemming Bjerth-Jensen på 77 og Viggo Stenkjær på 80. De sidste to har været med i koret i henholdsvis 16 og 46 år.

Kormedlemmernes anciennitet er gennem alle årene blevet fejret med medaljer og årsnåle. Der er også ført protokol og æresbog. Og der er samlet så mange scrapbøger, at nogle af dem tilsyneladende er forsvundet. De er i hvert fald ikke at finde lige nu.

De tre er kede af at nedlægge koret. Men beslutningen er taget på en ekstraordinær generalforsamling. Og det kunne ikke være anderledes. Til sidst var der så få sangere, at de firestemmige arrangementer faldt igennem.

Under krigen havde koret forbud mod at mødes. Så de havde altid en til at holde vagt og slå alarm, hvis der kom en tysk patrulje.

Vagn Vesterholm

Annonce

Skjulte sig for tyskerne

Selv uden scrapbøger kan de tre herrer fortælle anekdoter i massevis. Om dengang de sammen med kor fra venskabsbyerne sang for dronningen i Rådhuset. Eller for kongen i Odense. Eller om dengang, de var i Norge.

- Under besættelsen mødtes koret i skjul. Så stod der en mand og holdt vagt. Han slog alarm, hvis der kom en tysk patrulje. Man måtte jo ikke forsamle sig. Og da slet ikke synge frihedssange, siger Vagn.

Han kom med i koret ved noget, der lignede et tilfælde.

- Jeg kom til Fredericia og manglede et sted at bo. Hos KFUM fik jeg et værelse øverst oppe under taget. På gangen boede en telefonmand, og han spurgte, om ikke jeg ville være i et kor. Det sagde jeg ja til, og så fortsatte jeg, siger Vagn.

Koret har sågar forsynet ham med en hustru, for ved en fest for mandskorets medlemmer og deres bedre halvdele manglede han en pige. Men så havde et andet kormedlem en datter "til overs". Hun og Vagn blev ført sammen. Og sådan blev det dem.

Annonce

Fra badet til koret

Viggo husker sin begyndelse i Fredericia-koret.

- Jeg havde indrettet et nyt badeværelse. Min datter og jeg indviede det med en sang - en kraftig udgave af "Det var en lørdag aften". Så bankede min hustru på døren og råbte, at jeg skulle begynde i koret. Så det gjorde jeg. Jeg var ellers lidt fjale ved det, da min stemme skulle afprøves. Men det gik, og jeg blev grebet af det, siger han.

Det der med at være fjale ved at skulle synge foran andre - det er ifølge de tre måske hovedårsagen til, at Fredericia-koret nu er fortid.

- Ingen synes jo selv, at man synger fantastisk, og mange har ikke modet til at synge op foran eller sammen med andre, siger Flemming.

- Folk har også så meget andet at gå op i nu om stunder. Vi har ellers forsøgt at lokke flere til med nyere sange. John Mogensen og Beatles for eksempel. Men der kom ikke nok alligevel, siger Viggo.

Flemming (til venstre), Vagn (i midten) og Viggo studerer de af FredericiaKorets medaljer og nåle, som Viggo har monteret i en ramme. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Godt humør af sang

For at kende glæden ved at synge i kor, skal man prøve det.

- Der sker noget godt, når man synger sammen. Og man bliver godt tilpas, siger Vagn.

- Man kan ikke være sur, når man synger, siger Flemming.

- Man går aldrig sur hjem fra en koraften. Næsten aldrig, i hvert fald, siger Viggo.

Kammeratskabet har også været tæt. Nogle af medlemmerne har udviklet rigtige venskaber, som har holdt i mange år.

Scrapbøger og pilsnere. Så er der lagt op til en tur ned ad mindernes landevej. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce

Manglede medlemmer fra starten

Det er ikke en ny ting for Fredericia-koret at mangle medlemmer. Faktisk nåede koret knap i gang, inden der manglede stemmer.

Allerede året efter stiftelsen i 1924 måtte der annonceres efter flere medlemmer. Dengang var der kun ti i koret.

- Tallet har altid svinget op og ned. Det var herligt, da vi var 45. Så kunne en med dårlig hals også stå og loppe den omme bagved uden at ødelægge lyden, siger Viggo.

Koret mødtes sidste gang til sang efter sommerferien. På repertoiret var blandt andet "Slavernes sang" og "Fuglene letter".

- Den dag vidste vi ikke, at det ville blive sidste gang. Men der var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling om at nedlægge koret. Så vi vidste godt, hvor det bar hen ad, siger Flemming.

Tror I ikke, at I synger lidt ved festen i november?

- Jo, mon ikke. Vi kan nok ikke lade være, siger Vagn.

Selvom han ikke ligefrem er pianist, kan Vagn godt slå enkelte toner an på flygelet i korets tidligere øvelokale. Foto: Peter Friis Autzen
Vagn nåede at synge i koret i 66 år. Det er rekord. Foto: Peter Friis Autzen
Omkring et flygel. Foto: Peter Friis Autzen
Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Endnu et villa-indbrud

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce