Annonce
Fredericia

Fredericia rykker op i børnepasningens superliga - 22 ekstra pædagoger skal ansættes

Næste år skal alle børn i Fredericia Kommune nyde godt af flere voksne på stuerne i daginstitutionerne. Byrådet har besluttet at indføre minimumsnormeringer helt ud i den enkelte institution. Fredericia er om ikke den eneste, så blandt de absolut få kommuner, der fra 2021 leverer den kvalitet.
Annonce

Fredericia: Der skal i de kommende måneder ansættes et større antal pædagoger i Fredericia Kommune. Det skal sikre, at byrådets ambition om at indføre minimumsnormeringer i alle kommunens institutioner kan realiseres.

- Hvis vi ikke er den første og eneste kommune, der lever op til den normering, så bliver vi i hvert fald én af de første, siger borgmester Jacob Bjerregard (S).

Minimumsnormeringen blev vedtaget i forbindelse med budgetforhandlingerne og blev blandt andet drevet af et ønske om at gøre Fredericia til en attraktiv kommune at flytte til.

- Jeg tror, at det kan være en afgørende parameter for børnefamilier, når de vælger, hvor de skal bosætte sig. Derfor er jeg også glad for, at borgmesteren har fulgt min opfordring til, at vi allerede nu tager fat på at udmønte beslutningen og får slået de nødvendige stillinger op, så vi kan opfylde normeringerne 1. januar eller lige efter, siger Pernelle Jensen (V).

Minimumskravet betyder, at der skal være én voksen pr. tre børn på 0-2 års.området og én voksen pr. seks børn på 3-5 års-området.


Vi går nu skridtet fuldt ud og har besluttet den høje normering i samtlige af vores institutioner. Dermed kan forældre være sikre på, at de får den høje normering, uanset hvor de bor i kommunen.

Pernelle Jensen (V)


Byrådet har afsat 4,9 mio. kr. i 2021 og 3,2 mio. kr. i 2022, hvoraf hhv. 1,0 mio. kr. og 0,7 mio. kr. skal anvendes til tilskud til private institutioner som følge lovgivningen på området.

- Vi styrker dermed hele området, og jeg har ikke kunnet opspore, at der er andre kommuner, der er lige så langt, som vi nu kommer. Det kommer til at spille en rolle i vores initiativer for at øge bosætningen, siger borgmester Jacob Bjerregaard.

Annonce

Ligger allerede højt

I dag lever Fredericia Kommune allerede op til normeringskravet på kommuneplan. En opgørelse fra fagorganisationen BUPL fra 2018 viser, at der gennemsnitligt er 5,1 børn per voksen i børnehaver og 2,8 børn i vuggestuer. Det niveau kunne ingen af nabokommunerne matche i 2018.

- Men det er set ud over hele kommunen. Vi går nu skridtet fuldt ud og har besluttet den høje normering i samtlige af vores institutioner. Dermed skal forældre være sikre på, at de får den høje normering, uanset hvor de bor i kommunen, siger Pernelle Jensen.

- Hvor meget pædagogisk personale skal ansættes?

- Det er ikke afgjort hvor mange, for det kommer an på den enkelte institution. Der vil være pædagoger, som får tilbudt at gå op i tid, men der vil også skulle ansættes flere, vurderer Pernelle Jensen.

Fredericia Kommune har i lighed med andre af landets kommuner modtaget bidrag til at sikre den øgede normering via midler fra finansloven.

Medlemmerne af økonomiudvalget nikkede ja til sagen mandag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Annonce