Annonce
Fredericia

Fredericia rykker op på listen: Yderligere ni er testet positiv for covid19

Yderligere ni borgere er det seneste døgn konstateret smittet med covid19. Husk håndspritten. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Fredericia: Det seneste døgn er antallet af smittede med coronavirus i Fredericia Kommune steget fra 410 til 419 borgere. Det viser mandagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

De ni nye tilfælde på et døgn bringer incidenstallet for den seneste uge - altså hvor mange smittede der er pr. 100.000 borgere i de seneste syv dage - op på 125,0. Fredericia Kommune rykker også op på en 41. plads på listen over udviklingen i landets 98 kommuner. Det er en lidt bedre placering end Vejle Kommune, som ligger på en 39. plads. Kolding Kommune ligger på en 42.plads, mens Middelfart Kommune med et incidenstal på 69,6 indtager 70. pladsen.

Øverst på den liste ligger Samsø Kommune, som har en incidens den seneste uge på 383.

De seneste syv døgn er positivprocenten i Fredericia Kommune steget til 2,45 – det vil sige, at 2,45 procent af de 2614 borgere, der har ladet sig teste i den seneste uge, havde corona.

Den er dermed højere end den landsdækkende positivprocent. På landsplan er 1169 borgere ud af de 71.047, der har ladet sig teste det seneste døgn, konstateret smittet med covid19. Det giver en positivprocent på 1,64.

Siden pandemiens indtog i januar 2020 har 28.198 borgere i Fredericia Kommune ladet sig teste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Afklaring om støtte til Fredericia Musicalteater trækker ud - byrådet kæmper for at bevare tilskud

Alarm 112

Tyve på spil i Dronningensgade

Annonce