Annonce
Fredericia

Fredericia set med argentinske øjne: Byen blomstrer

De varmere temperaturer får blandt andet byen til at blomstre. Foto: Lilén Nahir Altamira

Fredericia er ved at have farverige blomster overalt. Hvor er det smukt at se byen blomstre igen. Med varmere dages tilbagevenden går man en tur og finder flere mennesker, der nyder solen.

I øjeblikket begynder de at bære lettere tøj end for en måned siden, is er ved at vende tilbage som favoritspise og grønne områder bliver mere fyldte. Det er altid skønt at se, hvordan vejret skifter henover året.

Ved at snakke med folk om det indså jeg, hvor forvirrende det kan være at forstå det faktum, at klimaet ændrer sig på forskellige tidspunkter på den sydlige og nordlige halvkugle.

Nogle stiller endda sjove og søde spørgsmål, som for eksempel at når det er vinter i Argentina i juni, om så også jul bliver holdt i juni?

Jeg går altid ture, for at gå er meget sundt, og fordi jeg kan fange øjeblikke med mit kamera. På min gåtur sidste weekend så jeg allerede mange forandringer med tilknytning til de lunere dage; for eksempel folk der spiste is udendørs, blomster i forskellige farver, en fyldt Østerstrand.

Det er sådan, at i Argentina er det forår, summer, efterår og vinter på andre tidspunkter end i Danmark. Sommer begynder 21. december og slutter 20. marts. Efterår begynder 21. marts og varer indtil 20. juni. 21. juni begynder vinter og varer til 20. september. Foråret varer fra 21. september til 20. december.

Som du kan se er det meget anderledes end i Danmark. Men internationale festligheder så som påske, jul og nytår bliver fejret på de samme datoer. Så påske kommer snart, og det er det samme her og i mit hjemland.

Forskellen vil være, at vi her i Danmark oplever stigende temperaturer, mens påsken i Argentina bliver fejret i en koldere tid end vores.

Jeg husker sidste års påske. Det var så hyggeligt at opleve med min danske familie og dejligt at begynde at se, hvor vidunderlig og underholdende denne by er på varme dage. Den gode ting er, at det kun vil blive varmere og varmere.

Vi vil snart kunne nyde picnic på stranden og i de grønne områder i smukke Fredericia, for når varmen kommer, går folk mere ud og byen bliver vakt til live igen.

Jeg går altid ture, for at gå er meget sundt, og fordi jeg kan fange øjeblikke med mit kamera. På min gåtur sidste weekend så jeg allerede mange forandringer med tilknytning til de lunere dage; for eksempel folk der spiste is udendørs, blomster i forskellige farver, en fyldt Østerstrand.

Det er skønt at se disse detaljer igen. Det giver andre nye følelser, som er mere varme, joviale og aktive.

Lilén Nahir Altamira. Arkivfoto: Yilmaz Polat
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce