Annonce
Fredericia

Fredericia Teater: Det lokale demokrati skal have et kvalitetstjek

Kirsten Hassing Nielsen. Privatfoto
Annonce

Læserbrev: Den seneste tid med de mange velmenende og berettigede reaktioner fra borgere i sagen om Fredericia Teater har givet mig anledning til at overveje, om det lokale demokrati efterhånden trænger til et lille løft, eller et kvalitetstjek om man vil.

Når man er folkevalgt til byrådet, vil det for mig være naturligt, at man først og fremmest sætter sig ind i det ansvar og de forpligtelser, der følger med. Man er folkevalgt. Man får honorar. Man skal vise borgerne tillid. Man skal vise ansvarlighed. Man skal påtage sig sine pligter (ellers er det pligtforsømmelse, der i værste fald kan medføre strafansvar efter kommunestyrelsesloven). Man skal medvirke til at skabe stolthed over byen. Man skal kort sagt agere som et professionelt bestyrelsesmedlem.

En sag har altid to sider. Eftersom der nu er indledt en sag mod den tidligere teaterchef, er den ene side af sagen overladt til juristerne. Den del må vi afvente.

Men der mangler to vigtige ting.

Den ene er ansvaret på den politiske side. Det politiske ansvar, hvor det for mig at se indtil videre ikke indfrier det krav, man som borger må forvente til et professionelt bestyrelsesmedlem. Det tenderer derimod pligtforsømmelse. Men det vil naturligt kræve en mere tilbundsgående undersøgelse.

Den anden ting er den overordnede debat om kvaliteten af det lokale demokrati. Vi skylder både borgerne og demokratiet, at det udføres på et højt professionelt niveau, hvor ordentlighed og etik er en selvfølge.


En strategi kunne være at få den politiske sag lukket med ordentlighed og gennemsigtighed og vise, at man er sit professionelle virke værd.

Kirsten Hassing Nielsen


I stedet for at jagte etablering af et nyt teater, hvor de mange gode initiativer selvfølgelig skal anerkendes, kunne man også vælge en anden strategi fremfor et ensidigt og unuanceret mål, som bare handler om at komme videre og få skylden placeret ét sted.

En strategi kunne være at få den politiske sag lukket med ordentlighed og gennemsigtighed og vise, at man er sit professionelle virke værd. Det kræver kun én ting; at man tør være sit ansvar bevidst og sætte en undersøgelse i gang om eget ansvar. Risikovilligheden skal selvfølgelig være høj, men hvad nu hvis det betaler sig på længere sigt, og man belønnes med tillid og respekt? Og som politisk valgt skylder man vel også sig selv at overveje, hvorfor man i grunden blev politiker.

Når jeg stiller op som kandidat, er det fordi, jeg har noget på hjerte, som jeg gerne vil kæmpe for. Udover de konkrete temaer, hvor kulturområdet er et af dem, vil jeg gerne sætte et andet vigtigt emne på dagsordenen; ordentlighed og ansvarlighed i det lokale demokrati. Et kvalitetstjek og en debat om emnet vil være den indledende manøvre. Og så kan vi jo passende starte med at spørge hinanden, hvad vi hver især forstår ved ansvarlighed og ordentlighed. Jeg inviterer gerne til gode eksempler, som vi alle kan debattere ud fra.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Fredericia går endnu mere i rødt: Smittetrykket stiger stadig

INFO

Pressenævnet kritiserer Fredericia Dagblad

Debat For abonnenter

Messe C-chefen siger: Kære veganere og beefeatere, kære kronikere og kristendemokrater, kære tabere og fiskerlussing'er - tak til jer allesammen

Fredericia

Testbil kommer til Fredericia: 16 gymnasieelever og én lærer smittet - over 800 elever og lærere skal testes for corona

Fredericia For abonnenter

Derfor prioriteres coronatests på Fredericia Gymnasium: Regionen forventer at finde flere smittede

Erhverv

Corona aflyser mesterskab i håndværk i MesseC - både arrangører og messedirektør ærgrer sig

Annonce