x
Annonce
Kultur

Fredericia Teater får økonomidirektør med års erfaring fra Odense Teater

Mette Sigaard bliver ny økonomidirektør for Fredericia Teater. Hun kommer til stillingen med 11 års erfaring fra et tilsvarende job ved Odense Teater og et kort svip til TV2 Fyn. Muligheden for at komme tilbage til teaterverdenen ser hun som at komme hjem. Mette er uddannet cand. oecon fra Syddansk Universitet og har herudover en bestyrelsesuddannelse fra Aarhus BSS samt deluddannelse i jura fra Syddansk Universitet. Foto: Morten Kjærgaard
Med 11 års erfaring som økonomi- og personale direktør på Odense Teater tiltræder Mette Sigaard 1. april jobbet som økonomidirektør på Fredericia Teater.

Fredericia: 1. april tiltræder Mette Sigaard som økonomidirektør for Fredericia Teater. Mette Sigaard kommer fra en stilling som økonomi- og HR-chef på TV2 Fyn og var forinden i 11 år økonomi- og personaledirektør på Odense Teater.

Mette Sigaard har i sit arbejde på Odense Teater gennemført en modernisering af administration og økonomistyring, samt stået i spidsen for betydelige organisationsændringer. Mette har et indgående kendskab til ledelsesopgaven i et kunstnerisk hus og tager også betydelig erfaring i samarbejdet med offentlige tilskudsydere og teatrets øvrige samarbejdspartnere med sig, fremgår af en pressemeddelse fra Fredericia Teater.

- Efter 11 fantastiske år på Odense Teater valgte jeg i 2018 at prøve nye udfordringer i medieverdenen, men muligheden for at vende tilbage i et sjældent udbudt og for mig særligt attraktivt job i scenekunstverdenen kunne jeg ikke lade passere. Det bliver lidt som at komme ”hjem” igen. Selvom jeg ved, der er meget store økonomiske udfordringer på Fredericia Teater lige nu, ser jeg frem til sammen med hele holdet og bestyrelsen at finde de løsninger og det økonomiske setup, som skal til for at sikre det rette fundament under Fredericia Teaters succesfulde repertoire og ambitiøse planer, udtaler hun.

Annonce

Det bliver lidt som at komme ”hjem” igen. Selvom jeg ved, der er meget store økonomiske udfordringer på Fredericia Teater lige nu, ser jeg frem til sammen med hele holdet og bestyrelsen at finde de løsninger og det økonomiske setup, som skal til for at sikre det rette fundament under Fredericia Teaters succesfulde repertoire og ambitiøse planer.

Mette Sigaard, kommende økonomidirektør for Fredericia Teater

Teatret glæder sig

Teaterchef Søren Møller glæder sig til at få en makker.

- Jeg glæder mig usigeligt til at få en makker. Mit job er vokset proportionelt med teatrets vækst, og jeg har for længst erkendt, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt med flere i ledelsen. Jeg ser det som en kæmpe gevinst for Fredericia Teater, at vi får ansat Mette som økonomidirektør. Mit job har altid været at bringe andre i spil der, hvor de er stærkest. Jeg er taknemmelig for nu at få personlige ressourcer frigjort, så det også kan gælde for mig, siger han.

Bestyrelsesformand Gitte Lillelund Bech har været optaget af hurtigt at få posten som økonomidirektør besat af den rette.

- Det blev hurtigt tydeligt for mig, efter at jeg tiltrådte formandsposten i marts sidste år, at Fredericia Teater er vokset til en størrelse, hvor den eneste rigtige løsning er, at vi har en økonomidirektør, som vi også kender det fra andre danske teatre med tilsvarende omsætning. Det har været på tegnebrættet et stykke tid fra bestyrelsens side, og jeg er super glad for, at vi har fundet det helt rigtige menneske til jobbet med Mette Sigaard. Jeg ser frem til, at vi får Fredericia Teaters økonomi og administration til at være på samme høje niveau, som vi har på og omkring scenen. Det fortjener Fredericia Teater, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Søren Møller taler ud: Teaterchef håbede med opsigelse at redde sin drøm

Kultur For abonnenter

København var et dyrt bekendtskab: To forestillinger slog bunden ud af teatret

Annonce