Annonce
Fredericia

Fredericia Voldløb er på vej: Arrangør elsker at løbe på Volden

Synet af Fredericia Vold er ikke kun smukt ovenfra. Også i fart og med løbesko på er Volden en god oplevelse, mener Torben Hansen, der står bag Fredericia Voldlløb. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Forholdene og oplevelsen på Fredericia Vold er forskellig fra løbetur til løbetur. Det vil Torben Hansen gerne vise frem via Fredericia Voldløb.

Fredericia: En løbetur for løbeturens skyld på Fredericia Vold. Det er bare lykken. Det mener i hvert fald 68-årige Torben Hansen.

Han er indehaver af butikken High End Sport/Keep Running i Prinsessegade og passioneret løber. To gange om året arrangerer han Fredericia Voldløb, hvor deltagerne ledes rundt på en rute, der giver dem en god vold-oplevelse og samtidig et "nede på jorden"-løb.

- Det er et lidt retro-agtigt løb. Ikke så stort og mest for motionens skyld. Men det er en dejlig oplevelse at løbe på Volden sammen, siger han.

Om foråret kan deltagerne nyde synet og overblikket over Volden, fordi træerne endnu ikke har fået blade. Efterårs-løbet giver en mere nær oplevelse, når man løber under træernes kroner og får en anden oplevelse.

Løbet mandag 23. september skydes i gang fra Gl. Havn, overfor Middelfart Sparekasse. Børneruten på 3,5 kilometer har startskud klokken 17:30. Voksenruten på 8,5 kilometer skydes i gang klokken 18:30.

Der er vejvisere på ruten og også to væskedepoter.

Deltagergebyret er 25 kroner for børn og 100 kroner for voksne. Tilmelding på Run2U.dk. Når løbet giver overskud, ender pengene hos Fredericia Triathlon Teams ungdomsafdeling, som også er behjælpelig med vejvisning på ruten.

Annonce
Torben Hansen er en ivrig løber og indehaver af High End Spor/Keep Running i Prinsessegade. Arkivfoto

Elsker Volden

Torben Hansen er selv en ivrig løber. Og triatlet. Og kajakroer.

- Jeg vælger om morgenen, hvad jeg har lyst til i dag, siger han.

Ofte bliver det til en løbetur på Volden.

- Ikke to dage på Volden er ens. Volden ændrer sig, og forholdene ændrer sig. I dag løb jeg ned til stranden og så ud over et blankt Lillebælt. I morgen er der måske storm og regn. Nogle dage står der pludselig et par rådyr på stien. Eller nogle ænder. Det er et smukt og afvekslende sted at løbe, siger han.

Blandt de typisk omkring hundrede deltagere i Voldløbet er der en del udenbys motionister.

- Jeg håber, at de bliver begejstrede over oplevelsen på Volden. Og at de kommer tilbage en anden dag for at gå en hyggetyr på Volden. Og så måske ned i byen bagefter for at en kop kaffe og lidt shopping, siger butiksindehaveren og løbsarrangøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Midt i sorgen over Quasim: Stærke ord til unge om at tænke sig om

Læserbrev

Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde slå plat på det tragiske dødsfald

Læserbrev: Ligesom alle andre i Fredericia læste vi nyheden om det uhyggelige skuddrab i mandags med stor forfærdelse. Det kræver et uhyre afstumpet menneske, for at man kan vælge at dræbe en 24-årig ung mand og efterlade en familie med det største tab, man kan forestille sig. Vores tanker går til den efterladte familie og venner samt til de beboere i Korskærparken, som nu endnu en gang skal forholde sig til uvidenhed og fordomme om deres boligområde. Knap var manden kørt væk, før vi skulle opleve Dansk Folkepartis jernkvinde Susanne Eilersen slå plat på det tragiske dødsfald. Hun havde nemlig hørt, at der havde været spændinger imellem nogle grupperinger, og hun var derfor af den overbevisning, at byrådet var ført bag lyset i de tilbagemeldinger, man har fået, som har talt om en positiv udvikling i boligområdet. Det lyder næsten som om, Susanne Eilersen beskylder politiet for at male et skønmaleri af Korskærparken, og det er hun åbenbart så fortørnet over, at hun har behov for at angribe dem på samme dag, hvor drabet er sket. I udgangspunktet kommer det ikke bag på os, at en person fra DF vil misbruge et tragisk drab for at fremstille sig som "tough on crime". Det har de gjort før. Men vi havde måske en naiv tro på, at Susanne Eilersen ville være sin viceborgmester-titel voksen og sikre politiet arbejdsro og beboerne plads. Hvis hun havde ventet et par timer med at konspirere om "tilstanden" i Korskærparken, ville hun have hørt, at alle respektive organer i Korskærparken lige fra politi, Den boligsociale Helhedsplan, frivillige og den samlende paraplyforening Korskær var voldsomt overraskede over dette. Det er en enorm mangel på respekt for de mennesker, som knokler både arbejdsmæssigt og frivilligt for at gøre området attraktivt, når man med et trylleslag dømmer det ude, fordi man tilfældigvis vælger at stole mere på løse rygter end de instanser, som rent faktisk ved, hvad de taler om, og som har deres daglige gang i Korskærparken. Vi håber, at beboerne kan passe på hinanden og ikke lader sig påvirke af en politiker, som forsøger at score billige points ved at puste til den frygt, som selvfølgelig kommer ovenpå denne triste episode.

Fredericia

Se video: Mindesamvær i Korskærparken for afdød 24-årig

Annonce