Annonce
Fredericia

Fredericianere hyldet for at redde liv

Journalist og ambassadør for Hjerteforeningen Rushy Rashid, Alexander Neverdal og Mogens Sandbæk. Foto: Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen
To gange sidste år var nære familiemedlemmer og en nabo med til at redde to liv i Fredericia. Det blev de hyldet for fredag.
Annonce

Fredericia: Da Mogens Sandbæk, 51 år, stod op fredag morgen 17. maj 2019, faldt han om i stuen med hjertestop.

Hans kone Tina, der også er i stuen, gik i baglås og var ude af stand til at reagere, men heldigvis var hendes 18-årige søn Alexander Neverdal hjemme. Han ringede med det samme til 1-1-2, bad sin mor om flytte sig og gik i gang med hjertemassage. Det reddede Mogens Sandbæks liv.

Det blev Alexander Neverdal fredag hyldet for ved arrangementet Årets Hjerteredder 2020 i København.

Det samme gjorde ægteparret Damm og deres nabo, som reddede 87-årige Helge T. Hedevang.

Hjertestop

Hvert år bliver cirka 5.400 danskere ramt af hjertestop uden for hospital – i hjemmet, på gaden, i parken, i en forretning. Det svarer til 15 om dagen. Af dem overlever i gennemsnit 2 (2,4).

Hvis en person får hjertestop, og der ikke ydes genoplivning, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 9. Hvis vidner træder til og yder genoplivning, overlever 1 ud af 6.

Hvis en person får hjertestop, og der både bliver givet hjertemassage og brugt en hjertestarter, før ambulancen når frem, overlever 1 ud af 2.

Tiden ved et hjertestop er afgørende. De fleste personer med hjertestop får varige skader eller dør, hvis de ikke får hjælp inden for cirka 10 minutter.

3 ud af 4 hjertestop sker i private hjem, og her overlever kun 11 procent et hjertestop.

Kilde: Hjerteforeningen

Annonce

Hentede hjælp hos naboen

Tirsdag den 27. marts, 2019 om aftenen havde Karsten E. Damm, 64 år, og hans kone Britta Damm, 62 år, besøg af Brittas 87-årige onkel, Helge T. Hedevang.

Karsten og Helge stod sammen ved køkkenbordet, da Helge faldt sammen over køkkenbordet. Britta ringer 1-1-2 og fik en kvindestemme i røret fra alarmcentralen, der bad hende slå telefonens højttalere til og lægge telefonen på gulvet, så hun kunne kommunikere med Karsten, der var i fuld gang med at give hjertemassage til Helge.

Britta har en hjerte-sygdom, som gør, hun er bevægelseshandicappet, så derfor kunne hun ikke hjælpe med genoplivning, men gik i stedet efter hjælp hos en parrets nabo, Christoffer Villemos Stenderup, 41 år, som tidligere har arbejdet hos Falck. Christoffer var heldigvis hjemme og skyndte sig over og overtog hjertemassagen, indtil ambulancen nåede frem.

Annonce

46 indstillinger til Årets Livredder

Det var nogle både rørende og livsbekræftende timer, da journalist og ambassadør for Hjerteforeningen, Rushy Rashid, gengav de 39 redninger, der var repræsenteret ved arrangementet i København fredag. Redninger, hvor et menneske med hjertestop blev reddet tilbage til livet af modige og handlekraftige vidner.

- Så mange enestående fortællinger om kampen for livet. Heltemodige indsatser, der endte godt – hvor familier ikke blev revet fra hinanden. Det var en stærk og livsbekræftende oplevelse at være sammen med så mange mennesker, der alle havde lyst til at dele oplevelsen og livet med hinanden, sagde Rushy Rashid.

I alt har Hjerteforeningen modtaget 46 indstillinger til prisen som Årets Hjerteredder 2020. Blandt de indstillede hjertereddere har et dommerpanel udvalgt og nomineret hjertereddere fra tre redninger til at modtage prisen som Årets Hjerteredder 2020. Den hjerteredder, der opnår flest stemmer på hjerteredder.dk, modtager den ultimative hyldest i Hjertegalla, som bliver sendt på TV 2 CHARLIE lørdag 21. marts.

Britta Damm, Christoffer Villemos Stenderup, Karsten E. Damm, Helge T. Hedevang, Helges mor, Rushy Rashid. Foto: Heidi Maxmiling/Hjerteforeningen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce