Annonce
Fredericia

Fredericianerne går fri: Ingen nye coronasmittede den seneste uge

Coronasmitten udvikler sig positivt i Fredericia Kommune. Ingen nye er blevet smittet den seneste uge. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Der er stadig 44 personer i Fredericia Kommune, som har været ramt af Covid-19.
Annonce

Fredericia: Antallet af Covid-19-ramte registreret i Fredericia Kommune er stagneret inden for den seneste uges tid.

De seneste tal fra Statens Serum Institut, der udkom torsdag 4. juni klokken 14, viser, at der indtil videre har været 44 coronasmittede, siden instituttet begyndte at måle det. Samme antal var tilfældet 27. maj.

Og det er ikke, fordi fredericianerne ikke længere bliver testet for for coronavirussen.

27. maj var 3753 blevet testet - det tal er 4. juni steget til 4302 personer, men det har altså ikke ført nogen nye sygdomstilfælde med sig.

Annonce

Få nye smittede i Jylland og på Fyn

De generelle tal viser, at der er ganske få kommuner på Fyn og i Jylland, som er blevet smittet med corona inden for de seneste syv dage.

Vores nabokommune Kolding har ifølge Statens Serum Institut haft ét nyt tilfælde og er på 115, mens Middelfart og Vejle stadig står i statistikken med henholdsvis 42 og 93 smittede, hvilket er status quo.

I Region Syddanmark er der også opstået nye coronatilfælde i Odense, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn Kommuner i løbet af den seneste uge.

Du kan se alle statistikkerne på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce