Annonce
Fredericia

Fredericias borgmester er uenig med kolleger: Analyse af ny forbindelse over bil-bebyrdet Lillebælt må vente

De fleste er enige om, at trafikken på Den Ny Lillebæltsbro er enerverende. Nyeste tal for gennemsnitligt antal køretøjer på broen pr. døgn er 79.800. For 10 år siden var det 59.732. Men Fredericias borgmester ønsker - modsat kolleger i området - at vente på regeringens klimahandlingsplan, inden man realiserer en ny infrastrukturhandlingsplan og eventuelt undersøger muligheden for en tredje forbindelse over Lillebælt. Arkivfoto: Peer Leth-Larsen
Modsat sine kolleger i Middelfart og Vejle argumenterer Jacob Bjerregaard (S) for, at regeringen handler fornuftigt, når den vil have en klimahandlingsplan i hus før en infrastrukturplan.

Lillebælt: Fredericias borgmester mener ikke, at en undersøgelse af en tredje lillebæltsforbindelse står først for i forhold til en klimahandlingsplan. Heller ikke selvom trafikken stiger eksplosivt.

I modsætning til Middelfarts borgmester, partifællen Johannes Lundsfryd Jensen, ønsker Jacob Bjerregaard (S), at vente med eventuelt at kræve en strategisk analyse af staten, til regeringen har lavet sin klimahandlingsplan.

Det agter den socialdemokratiske regering også selv, kunne vi forleden citere transportminister, Benny Engelbrecht (S), for. Det kan være fornuftigt med en samlet undersøgelse af øst-vestforbindelser, sagde han, men slog samtidig fast:

- Løsninger, der både hjælper trængsels- og klimaproblemer, nødvendiggør, at vi tænker os godt og grundigt om, inden vi beslutter, hvilke projekter vi vil prioritere.

Annonce

20.000 flere biler på bro i døgnet på 10 år

Nyeste tal for gennemsnitlig trafik pr. døgn over Den Ny Lillebæltsbro er nedslående læsning, hvis er presset af syndfloden af biler på motorvejene. I 2010 var tallet 59.732 - i 2019 var det steget til 79.800, oplyser Vejdirektoratet.

Sammenligningen 2010/2019 for øvrige belastede strækninger giver heller ikke ro. På motorvej E20 øst for Ejby på Fyn er trafikken godt nok faldet fra 49.613 i 2010 til 46.900 i 2019, men ellers ser situationen sådan ud:

E20 ved Taulov: 34.549/45.200

E20/E45 nord for Kolding: 63.320/87.300

E45 Vejlefjordbroen 64.129/88.900

Kan ikke afvente klima...

Derfor kan der ifølge ministeren ikke laves en grøn infrastrukturplan, før klimahandlingsplanen er forhandlet på plads bredt i Folketinget.

Johannes Lundsfryd Jensen, Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) og andre i det syv kommuner store samarbejde Trekantområdet Danmark - som Fredericia er med i - mener derimod, at der skal laves en analyse af en tredje lillebæltsforbindelse nu. Fordi trængslen er så massiv og fordi, der igen er debat om nye forbindelser fra Fyn til Als og fra Sjælland til Jylland via Kattegat.

Disse to forbindelser er allerede strategisk analyseret.

...jo, det er fornuft

Jacob Bjerregaard argumenterer, at han regner med, at den bebudede klimahandlingsplan i høj grad vil forholde sig til det udtalte ønske om mere gods på skinner og med skib, som Fredericias borgmester selv er stor fortaler for:

- Jeg synes, det er fornuftigt med rækkefølgen. En klimahandlingsplan først, siger han og vurderer, den vil foreligge om et eller to år:

- Den meget store omstilling på det grønne område, Danmark skal igennem, handler jo i høj grad om transport, og der mener jeg, det er rigtigt set af regeringen, at vi får en klimahandlingsplan før beslutninger om nye broer.

Bekymring i Vejle

I Fredericia støttes ønsket om mere gods på skinner af arbejdet med det nye logistikknudepunkt, Taulov Dry Port, peger borgmesteren på.

Han afviser dog ikke en tredje lillebæltsforbindelse.

I Vejle havde Jens Ejner Christensen – som udover at være borgmester også er formand for Trekantområdet Danmark – håbet, at den omtalte grønne infrastrukturplan, som regeringen har afsat 70 milliarder kr. til, kunne bringe en løsning. Men i denne uge gjorde regeringen det som sagt klart, at den vil have forhandlet en klimahandlingsplan på plads på Christiansborg, før den går i gang med en plan for veje, broer og tog.

- Jeg synes, det er bekymrende, når jeg hører, at regeringen har holdt et koordinationsudvalgsmøde om de vigtigste prioriteter, som man skal i gang med inden for det kommende halve år, og jeg ikke kunne lytte mig til, at infrastruktur er nævnt som et højprioriteret område, siger Jens Ejner Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Beboer vred over lukning af medborgerhus: - Vi bøjer os for kriminaliteten

Sport

DM i Give startede som en skør idé

112

Flere genstande beslaglagt: 35 visitationer i to zoner de seneste dage

Annonce