Annonce
FC Fredericia

Fri af corona: FC Fredericias førstemålmand havde ingen symptomer, mens han var smittet

Elias Olafsson er atter til rådighed for FC Fredericia. Han gik igennem sin covid-19 smitte uden symptomer. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Elias Olafsson er tilbage på træningsbanen med FC Fredericia efter at have overstået sin covid-19 infektion. Han var chokeret, da han fik meldingen om, at han var smittet.
Annonce

Fredericia: FC Fredericia har igen to målmænd til rådighed, når klubben skal spille mod Esbjerg lørdag.

Islandske Elias Olafsson er blevet meldt fri af corona, og dermed træner han atter med sine holdkammerater.

- Jeg har det godt. Jeg havde ingen  symptomer overhovedet. Det er godt at være tilbage, jeg har været ude i halvanden uge, så det er ikke let at komme tilbage, men det er godt, siger målmanden.

Han pådrog sig coronavirus på en tur med det islandske U21-landshold. Onsdag den 14. oktober landede han i Danmark og blev testet. Dagen efter indløb det positive testsresultat, men han havde på det tidspunkt ikke nået at træne med holdkammeraterne.

Hvordan reagerede du, da du fik at vide, at du var smittet?

- Det var ikke så godt. Jeg var virkelig chokeret, siger Elias Olafsson.

Han bor sammen med Tobias Anker, som også spiller for FC Fredericia, og det gjorde ikke chokket mindre.

- Det var chokerende. Han tog til et hotel og var i karantæne i fire dage og blev heldigvis testet negativ flere gange, siger Elias Olafsson.

Annonce

Den eneste smittede

Elias Olafsson var den eneste smittede på det islandske U21-landshold.

- Jeg tror, det skete i en af lufthavnene, for vi rejste meget. Men jeg har ingen ide om hvordan, hvor eller hvornår. Vi blev testet hele tiden, forklarer målmanden.

Efter en uges selvisolering var han atter klar til at træne.

- Det var selvtræning. Jeg havde mit eget omklædningsrum og kom ikke i nærheden af holdkammeraterne, siger Elias Olafsson.

Nu er han tilbage. Han trænede fuldt med igen mandag og tirsdag.

- Jeg er glad. Det er godt at være sammen med gutterne. Det har været hårdt men også godt, for vi har fået resultater i de kampe, hvor jeg har været ude, og vi er nummer to. Vi har gjort det rigtig godt, og Alexander Nybo har gjort det rigtig godt, siger Elias Olafsson.

Spørgsmålet er, om der er rykket på hierarkiet imellem stolperne.

- Det er en kamp for positionen i hver kamp, og sådan fortsætter det, siger den islandske målmand.

Han vil selvsagt gerne spille lørdag mod Esbjerg.

- Selvfølgelig. Det er en stor kamp på et stort stadion mod et stort hold, siger han.

FC Fredericia spillede tre kampe uden Elias Olafsson. Det endte med syv point. En uafgjort i Vendsyssel og sejre over HB Køge og Skive.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Fredericia For abonnenter

Ejendomsmægler: I har grund til at frygte for huses værdi, hvis Rema-kunder skal køre på jeres vej

Alarm 112

Tyve har kig på dyrt elværktøj

Annonce