Annonce
Fredericia

Frimærkeklub nærmer sig skarpt hjørne

Fredericia Frimærkeklub holdt stort stævne i Elbohallen i 2016 og gentager med en udstilling i 2018 samme sted. I 2021 fylder klubben 100 år. Arkivfoto

Frimærkeklub nærmer sig skarpt hjørne: Fejres med udstillinger

Fredericia: Fredericia Frimærkeklub fylder 100 år i 2021. Som en slags øvelse, og for at glæde de filatelistisk interesserede - arrangerede klubben en udstilling i 2016, ligesom den ønsker at gøre det igen i 2018.

I jubilæumsåret er der så planlagt en national og større udstilling i Fredericia.

Men til udstillingen 10. og 11. marts 2018 giver Fredericia Kommunes kultur- og idrætsudvalg 10.000 kroner i støtte til leje af Elbohallen i Taulov.

Her regner klubben med at vise 200 rammer, der hver indeholder 16 A4 ark med frimærker, korrespondance og i det hele taget tekst og foto, som understøtter det såkaldte eksponats tema. Det kunne være luftpost eller Færøerne i mellemkrigstiden. Eller frimærker med blomster eller biler.

Et halvt hundrede udstillere fra Fredericia Frimærkeklub og udefra deltager i udstillingen næste år, hvor til der bliver gratis adgang, oplyser udstillingsformand i Fredericia Frimærkeklub, Robert Schou.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Meningerne er delte: Diskussion om ny bro over Lillebælt optager læserne

Annonce