Annonce
Vejle

Frimurerorden donerer 70.000 kroner til hospice

Sct. Maria Hospice i Vejle. Arkivfoto: Mette Mørk
Annonce

Vejle: Den Danske Frimurerorden har siden 2018 uddelt penge til hospicer rundt om i Danmark. I år blev det til en donation på 70.000 kroner til Sct. Maria Hospice.

Donationen betyder, at der nu kan købes et flygel til stedet. Noget, der skal være med til at berolige de indlagte.

Ordførende Mester og bestyrelsesmedlem i Velfærdsdirektoriet Bent Nielsen overrakte mandag eftermiddag de 70.000 kroner til Sct. Maria Hospice, sammen med Provinsiallogens Deputerede Mester og bestyrelsesmedlem i Velfærdsdirektoriet, Henrik Wilhøft og Harald til Runestenen samt Ordførende Mester Carsten Rosenvinge.

Annonce

Ville have eget hospice

Idéen til at uddele midler til danske hospicer opstod, da stormesteren i Den Danske Frimurerorden besluttede, at frimurerne skulle have deres eget hospice. Men ordenen, som tæller knap 8000 mand, er fordelt over hele landet.

Man besluttede derfor, at det ikke ville være rimeligt at bede folk om at skulle rejse langt, hvis de skulle på hospice, og i stedet skulle pengene nu gå til noget andet.

Frimurerne har således uddelt 3,6 millioner kroner til danske hospicer siden 2008. Hver gang brødrene i de 90 frimurerloger i Danmark er samlet til årsfest i deres respektive loger, ligger der en tom konvolut under deres tallerken.

- Brødrene opfordres til at lægge et beløb i konvolutten, og alle disse midler går til støtte for hospicesagen i Danmark. Sammenlagt bliver brødrenes bidrag årligt til omkring 10.000 kroner fra hver loge, siger Bent Nielsen, Ordførende Mester og bestyrelsesmedlem i Velfærdsdirektoriet.

Annonce

To gaver fra frimurerne

Sct. Maria Hospice sendte en ansøgning til Den Danske Frimurerorden med begrundelse for, hvorfor penge til et flygel ville være en god donation.

I ansøgningen lød det, at "levende musik er en del af en lindrende indsats for patienter og pårørende". Sct. Maria Hospice havde i forvejen tre klaverer, men disse levede ikke op til kravene om den fløjlsbløde klang, et flygel kan levere.

I 2017 uddelte frimurerlogerne også penge til Sct. Maria Hospice. Her fik hospice i alt 55.000 kroner til nye lagener, som skulle lette arbejdet for personalet, og gøre det mere behageligt at være sengeliggende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter Fredericia Teaters konkurs: Byrådet går efter at få støtte fra staten til genrejsningen

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce