Annonce
Erhverv

Frygt for virusbølge giver store fald på børser verden over

Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
Aktiemarkederne i Europa og USA er faldet tungt mandag, da der er frygt for en kraftig opblusning i smitten.
Annonce

Aktiemarkederne verden over var ramt af store kursfald mandag, fordi der blandt investorerne er opstået nervøsitet for en opblussen i smitten med coronavirus.

I Storbritannien lød advarslen mandag fra landets sundhedsstyrelse, at man om en måned kan risikere 50.000 nye smittetilfælde om dagen. Tallet er i dag 6000, og myndighederne frygter, at situationen hurtigt kan komme ud af kontrol.

Det tyske DAX-indeks faldt mandag 4,6 procent, mens det britiske indeks FTSE 100 dykkede 3,5 procent.

- Jeg tror, at investorerne er blevet nervøse for endnu en nedlukning, siger Jane Shoemake, der er investeringschef ved kapitalforvalterselskabet Janus Henderson, til Reuters.

Flyselskaber som Lufthansa og IAG, der ejer British Airways og Vueling, var blandt de aktier, der havde det hårdest i aktiehandlen mandag.

I Danmark var kursfaldet mere behersket. C25-indekset, der består af de mest værdifulde selskaber, faldt med 1,6 procent.

At de danske aktier slap mere nådigt, kan hænge sammen med, at indekset indeholder en række medicinalselskaber, som ikke er så påvirket af coronaudbruddet.

Det er ikke kun i Europa, at aktierne har været præget af fald. I USA er det store store S&P 500-indeks mandag åbnet med fald på mere end to procent.

Aktiemarkederne har været ramt af enorme udsving gennem 2020 på grund af coronaudbruddet.

I februar og marts var markederne præget af massive kursfald, men fra slutningen af marts vendte billedet, og en del af tabene er blevet indhentet.

Status mandag er, at det tyske DAX-indeks i år faldet omkring seks procent, mens det britiske FTSE 100-indeks er dykket over 23 procent.

De danske aktier har omvendt været i hopla og er steget med 17 procent i år.

Det amerikanske S&P 500-indeks er faldet omkring en procent i 2020.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Udland

Anden bølge er i gang: Tyskland kan blive lukket land for danskere lige om lidt

Annonce