Annonce
Sport

Fuglsang jagter etapesejre og OL-form i Tour de France

Jakob Fuglsang er klar til sit tiende Tour de France, der starter på lørdag. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
36-årige Jakob Fuglsang er som ventet udtaget til Astanas hold i Tour de France.

Jakob Fuglsang er mandag officielt udtaget til Astanas hold iTour de France, der starter på lørdag.

Det bliver 36-årige Fuglsangs tiende deltagelse i Tour de France, og han kommer ikke til at prioritere det samlede klassement.

I stedet jagter Fuglsang etapesejre og OL-form.

Annonce

- Jeg føler mig virkelig godt tilpas, men jeg vil bruge Tour de France til fintuning, så jeg er 100 procent klar til OL, og derfor fokuserer jeg ikke på klassementet, siger Fuglsang i en pressemeddelelse.

- Nogle dage vil jeg grave dybt for at vinde en etape, og andre dage - for eksempel på sprinteretaperne - tager jeg det roligt og kæmper ikke med foran i feltet, så jeg sparer energi og bygger op til Tokyo, tilføjer Fuglsang.

Astana har udtaget otte ryttere, der alle skal jagte etapesejre frem for at prioritere klassementet.

- Vi har et meget alsidigt hold, og vi vil forsøge at få mest muligt ud af den frihed, der følger med at jagte etaper, siger teammanager Dmitriy Fofonov.

Ud over Fuglsang tæller holdet også tidligere etapevindere i Tour de France, Alexey Lutsenko, Ion Izagirre og Omar Fraile.

Alex Aranburu, Hugo Houle, Stefan De Bod og Dmitriy Gruzdev udgør resten af holdet, hvor der ikke blev plads til den 24-årige dansker Jonas Gregaard, som tidligere har kørt Giro d'Italia for Astana.

Fuglsang er den indtil videre tredje dansker, der officielt er udtaget til dette års Tour de France.

Team BikeExchange har tidligere udtaget Christopher Juul-Jensen, mens Jonas Vingegaard er udtaget for Team Jumbo-Visma.

Tour de France starter lørdag med 198 let kuperede kilometer fra Brest til Landerneau.

/ritzau/

Annonce
Livsstil For abonnenter

Treldes campingchef vil have flere til at opdage Fredericias fortræffeligheder

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Fuldt hus på Fuglsangcentret: Familier med synshandikappede nyder airhockey, tivoli-besøg og pomfritter i buffetten

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Alarm 112

Ryk direkte i fængsel: Dyrt at komme tilbage til hjembyen for at begå indbrud

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

FC Fredericia For abonnenter

Genlæs livebloggen: FC Fredericia tager et enkelt point med fra målfest mod Nykøbing

Fredericia For abonnenter

Nyt boligområde på vej med 225 boliger: 'Forventer at grundene hurtigt er væk'

Sport

Dette gik du glip af i nat: Dansk kajakhåb stryger sikkert i semifinalen ved OL

Sport

Holvad på vej mod sin gamle styrke efter sin skade

Fredericia For abonnenter

Rasmus har holdt ferielejr for udsatte børn i 10 år: Et håndskrevet brev gjorde særligt indtryk

Sport

Fredericia fik udvidet truppen med tre mand

Annonce