Annonce
112

Fuld fynsk bilist chikanerede på motorvejen

En fynbo chikanerede bilister på motorvejen ud for Vejle. Arkivfoto

Vejle: Politiet modtog torsdag aften klokken 23.14 en anmeldelse fra en passager i en bil på Østjyske Motorvej ud for Vejle.

Passageren, en 19-årig mand, og hans 44-årige mor, der var chauffør, følte sig chikanerede af en anden bilist.

- De oplyste, at bilisten havde chikaneret dem cirka 10 gange ved at foretage kraftige opbremsning, køre op på siden af dem og køre aggressivt frem imod dem, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt og tilføjer, at bilisten flere gange ændrede hastighed fra 100 kilometer i timen til 60 i forbindelse med chikanen.

Hverken mor eller søn, som begge har adresse i Risskov, havde et bud på, hvorfor den anden bilist opførte sig, som han gjorde.

- Vi kørte ud og fik bilen standset, og vi kunne konstatere, at vi har fået fat i den helt rigtige mand. Han var nemlig også påvirket af spiritus, fortæller vicepolitiinspektøren.

Ud over en sigtelse for spirituskørsel, blev manden også sigtet for at have forvoldt fare over for andre i trafikken og for fornærmelig tiltale, fordi han kaldte betjentene for bøsserøve.

Manden, som kommer fra Glamsbjerg og er 63 år, sad fredag formiddag stadig i detentionen på politigården i Vejle.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Flere års fængsel og udvisning af landet: Men hvem var egentlig gerningsmanden bag knivstikkeri i Jyllandsgade?

Annonce