Annonce
Trekantområdet

Fulton har ledige pladser

Udsatte børn og unge har mulighed for at få en tur på skonnerten Fulton i begyndelsen af uge 30. Arkivfoto: Jesper Gimbel
Skonnerten har ledige pladser til børn og unge, der måske ikke kommer på ferie - turene har afgang 22. og 23. juli fra Fredericia.

Fredericia: Ferietiden er i fuld gang og Fulton Fonden og Fultons venner tænker også i år på de børn og unge, som måske ikke kommer på ferie.

Der er således nogle ledige pladser på dagsejladser i uge 30, så kender du nogen, der kunne have brug for en oplevelse, så vil Fulton gerne fylde skonnerten op.

Turen er gratis og inkluderer morgenmad og frokost.

Der sejles fra Fredericia Gl. Havn mandag 22. juli kl. 8.30.

Turen går fra Fredericia til Bogense og retur til Middelfart sammen med de øvrige gamle bevaringsværdige træskibe, der deltager i sejladsen "Fyn Rundt".

Der er også plads fra sejladsen fra Fredericia Gl. Havn tirsdag 23. juli kl. 8.30.

Her går turen fra Fredericia til Assens sammen med de øvrige gamle bevaringsværdige træskibe, der deltager i sejladsen "Fyn Rundt".

Tilmelding foregår per telefon eller sms.

I år er der tre af Nationalmuseets skibe med på sejladsen "Fyn Rundt". Det er særligt bevaringsværdige skibe, som Nationalmuseet ejer og driver som en del af Danmarks sejlende kulturarv.

Et af dem er skonnerten Fulton, der blev bygget i 1915 i Marstal.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce