Annonce
Danmark

Funding: Exitpoll ligner en magtdemonstration af rød blok

Thomas Funding Foto: Michael Nørgaard

Hvis valget til Europa-Parlamentet siger noget om, hvordan det kommer til at gå til folketingsvalget om ti dage, ser det sort ud for blå blok.

Det fortæller avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding i denne tre-punkts analyse.

1. Markant fremgang til rød blok

Nu er en exitpoll kun en exitpoll, og analysen skal derfor tages med det forbehold. Men når det så er sagt, så ligger exitprognoser som regel tæt på valgresultatet, da det baserer sig på, hvad folk siger de har stemt, og ikke hvad de vil stemme.

Ved sidste valg til Europa-Parlamentet fik partierne i rød blok tilsammen knap 45 procent af stemmerne, hvis man tæller Folkebevægelsen mod EU med. I aftenens exitpoll fra TV 2 fik de samme partier inklusiv Alternativet godt 56 procent. Det er en voldsom fremgang, og man kunne nærmest mærke, hvordan stemningen tog et dyk til de blå partiers valgfester på Christiansborg, da tallene blev vist på fjernsynsskærmene.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem EP-valget og det kommende folketingsvalg. Det er to forskellige valg, og fordi det er gået godt for rød blok i aften, betyder det ikke nødvendigvis, at det også går godt til folketingsvalget om ti dagen, men med de to valgkampe så meget rodet sammen, som de har været, er det svært ikke at se aftenens valg som en strømpil.

Og exitpoll'en matcher da også meget godt meningsmålingerne for valget til Folketinget. Vinder rød blok med en margen på fem procent eller mere, er det en magtdemonstration vi ikke har set mage til siden valget i 1979.

Mette Frederiksen og company kan bruge dagen i morgen på at sole sig i det gode valgresultat. Det vil bare øge det momentum, rød blok allerede har, og vice versa for blå blok. Venstre vil selvfølgelig retteligt kunne glæde sig ved en isoleret fremgang til eget parti, men det er en ringe trøst, når Dansk Folkeparti taber så mange vælgere, som de gør.

2. Mette Frederiksen får sit hyr

Socialdemokratiet indkasserer i aftenens exitpoll et udemærket valg og går frem, men blokkens sejr er ikke Mette Frederiksens alene. Det er i lige så høj grad Radikale Venstre, SF, Alternativet og kombinationen af Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU, der sikrer sejren. Samlet får de fem partier 34,2 procent af stemmerne, hvor Socialdemokratiet får 22,2 procent.

Og det giver os et andet forvarsel. Hvis styrkeforholdet mellem Socialdemokratiet og dets støttepartier ved aftenens valg bliver bare tilnærmelsesvis det samme til Folketingsvalget, så kommer Mette Frederiksen på hårdt arbejde.

Medlemmerne af Radikale Venstre og SF er således ikke til at skyde igennem på Christiansborg her til aftes, og den voksende selvbevidsthed kan komme til at koste Socialdemokratiet dyrt i indrømmelser efter Folketingsvalget, når der skal forhandles regeringsgrundlag.

Især bliver det giftigt for Mette Frederiksen, hvis hendes støttepartier formår at koordinere, hvilke krav de stiller. Så kan de, hvis TV 2's exitpoll holder, og folketingsvalget ender nogenlunde som valget til Europa-Parlamentet ser ud til at gøre, have flere mandater i ryggen end Socialdemokratiet.

3. Danskerne er blevet gladere for EU

Hvis man ser lidt ud over partilinjerne i den hjemlige andedam, er exitprognosen også voldsomt interessant i en EU-politisk sammenhæng.

Ved sidste EP-valg fik de EU-skeptiske partier tilsammen 34,7 procent af stemmerne. I aftenens prognose fik de sammenlagt omkring de 25 procent. Det er meget svært at udlægge på anden måde, end at danskerne er blevet mere EU positive.

Og det giver også meget god mening, når man tænker på det bagtæppe, der har været til EP-valget. Briterne der trækker sig ud af EU, Donald Trump siger America First og Vladimir Putin og Rusland opfører sig stadig mere agressivt overfor resten af verden. Læg dertil at mange vælgere er begyndt at gå voldsomt meget op i klima, og at de fleste i den sammenhæng er enige om, at klimaudfordringerne løses bedst internationalt.

Det bliver interessant at se, om en kommende regering vil benytter dette stemningsskifte i dele af befolkning til måske at vove en folkeafstemning om en af de danske EU-forbehold.

Om det er den mere positive tilgang til EU, der har gjort, at stemmeprocenten ved søndagens valg blev overraskende høj, er svært at sige, men det kunne være en forklaring. Eller en del af forklaringen. Under alle omstændingheder er det yderst interessant. Mange kloge Åger havde forventet det modsatte - undertegnede inklusiv. De næste dage vil gå med at prøve at blive klog på, hvad der ligger bag denne overraskelse.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce