Annonce
Danmark

Funding: Radikale forsøger at slås sig ud af rollen som støtteparti

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Forbitrelsen bobler i Radikale Venstre, der føler sig reduceret til et støtteparti på lige fod med SF og Enhedslisten. Det matcher mildest talt ikke selvforståelsen i det engang så magtfulde parti. De ser sig selv som kongemagerne i dansk politik. Det er dem, der har gjort Mette Frederiksen til statsminister, og de vil behandles derefter. Det trækker op til seriøs ballade i regeringsblokken.

De er vrede i Radikale Venstre for tiden, og vreden er rettet mod Socialdemokratiet. Man mærker det, når man taler med de radikale folketingsmedlemmer. De kan slet ikke holde det indenbords. De føler, statsministerpartiet behandler dem som skidt. Og det er et direkte citat.

Årsagen til balladen udspringer af den situation, Radikale Venstre befinder sig i. Det er som om, det først nu er ved at gå op for partiet, at de er blevet reduceret til et støtteparti.

Det kan for nogle – især socialdemokrater – virke arrogant, at det ikke skulle være nok for Radikale Venstre at være støtteparti. Skulle de nu være finere end de andre partier i rød blok? Og ja, det mener de radikale, at de er. Ikke på et menneskeligt plan, men parlamentarisk anser de sig selv som særlige.

Radikale Venstre ser sig selv som partiet med de afgørende mandater, hvilket de også historisk har været. I nyere politisk historie har de flere gange været tungen på vægtskålen. Det var dem, der gjorde både Poul Schlüter (K) og Poul Nyrup Rasmussen (S) til statsministre. De var kongemagerne i dansk politik, og prisen for kongeriget var magt og indflydelse til Radikale Venstre.

Men nu er dette blevet dem frarøvet. I hvert fald hvis man spørger de radikale. Først ved at Mette Frederiksen nægtede at tage partiet med i regering, og nu ved at hun behandler dem som et støtteparti på lige fod med SF og Enhedslisten.

Konkret er det finanslovsforhandlingerne, der har fået tiøren til at falde hos Radikale Venstre. De har været vant til at have indflydelse på helheden, men regeringen vil kun give indrømmelser på udvalgte områder.

Frygten i Radikale Venstre er, at de aldrig kommer ud af rollen som støtteparti, hvis de først én gang accepterer, at det er sådan klaveret spiller. Derfor er de i slutfasen af forhandlingerne begyndt at gøre sig så besværlige som muligt. De forsøger at slås sig ud af rollen som almindeligt støtteparti.

Det så vi et eksempel på, da Morten Østergaard tidligere på ugen meddelte, at hans parti nægtede at stemme for finansloven, hvis ikke regeringen pillede den fremtidige finansiering af grænsekontrollen ud. Noget SF og Enhedslisten for længst stiltiende havde accepteret som prisen for at få indrømmelser.

Det nyopfundne krav blev efterfulgt af en stribe af nye krav, og man kan kun forestille sig, hvor frustreret kassemester Nicolai Wammen må være. Det var ellers lige begyndt at se ud som om, at han havde fået snøret sækken om hans første finanslov.

Men Radikale Venstre insisterer på at være noget særligt. De vil have indflydelse på det hele eller ingenting. De vil ikke være som SF og Enhedslisten.

Finanslovsforhandlingerne er på den måde for de radikale endt med at handle om meget mere end statens husholdningsbudget for 2020. Det er en magtkamp om, hvilken rolle de skal spille i dansk politik i denne valgperiode. Og potentielt endnu længere frem.

Socialdemokratiet forsøger modsat at holde Radikale Venstre stangen. Statsministerpartiet drømmer sig ikke tilbage til gamle dage. Mange socialdemokrater har i årevis følt, at de radikale alt for ofte er lykkedes med at presse dem mod højre under den latente trussel, at de kunne skifte side, hvis de ikke fik det, som de ville.

Men den trussel tror Socialdemokratiet ikke længere på, og det er årsagen til, at Mette Frederiksen tør spille det spil, hun gør.

For hvad har Radikale Venstre egentlig at true med, når alt kommer til alt? Morten Østergaard har markedsført sit parti på at ville lempe udlændingepolitikken. Det kan han ikke gøre med Jakob Ellemann-Jensen som statsminister, så længe Venstre baserer sig på Dansk Folkepartis mandater. Udlændingepolitikken låser med andre ord Radikale Venstre til rød blok. Man kan derfor diskutere, om det er Socialdemokratiet, der har reduceret Radikale Venstre til et støtteparti, eller om det er selvforskyldt.

Lige meget hvad efterlader det Morten Østergaard med begrænsede muligheder. Han største trussel er at trække støtten til regeringen. Men tør han det?

I Socialdemokratiet tror man ikke på det. I hvert fald ikke lige nu. I det forhandlingsudkast, der lige nu ligger på finansloven, pumpes der penge ud til radikale mærkesager. Minimumsnormeringer, klimaomstilling, uddannelse og psykiatrien blot for at nævne nogle få eksempler. Og mon ikke man også finder en måde at sno tingene på, så Radikale Venstre ikke behøves at lægge stemmer til den fremtidige finansiering af grænsekontrollen.

Det bliver svært for Morten Østergaard at forklare sine vælgere, hvorfor han på den baggrund skulle vælte regeringen. Så mon ikke det i denne omgang ender med, at Radikale Venstre blinker først.

Men regeringen kan ikke ånde lettet op af den grund. Finanslovsforhandlingerne er et forvarsel. Ender de radikale med endnu engang at føle sig kørt over af Socialdemokratiet, kan tingene udvikle sig destruktivt, når vi kommer lidt længere frem.

Der er således allerede nu folk i den radikale gruppe, der mener, at partiet bliver nødt til at statuere et eksempel overfor Mette Frederiksen. Virkelig sætte foden ned. Lige nu mangler de bare en god anledning, men den skal nok komme.

På et eller andet tidspunkt kommer regeringen i problemer og får brug for Radikale Venstres støtte. Men hvis Morten Østergaard i den situation kun kan tænke på at få Socialdemokratiet ned med nakken, så kan det ende frygtelig galt for Mette Frederiksen. Når alt kommer til alt, har hun brug for Morten Østergaard.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Jeg tror, at i alle forhandlinger kommer der et tidspunkt, hvor dem, man forhandler med, tror de har givet det, de troede de skulle give. Nu er vi ved at være der, hvor de så også kommer til at bøje sig det ekstra for at nå os.

Radikale Venstres politiske leder Morten Østergaard fortalte torsdag aften de fremmødte journalister i Finansministeriet, hvordan han ser situationen i finanslovsforhandlingerne.

- Jeg deler ikke Morten Østergaards pessimisme. Der er slet ikke så langt til målet, som De Radikale giver udtryk for.

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen kunne ikke helt skjule sin frustration over Radikale Venstre, da hun udtalte si til TV 2 News fredag.

- Jakob (Ellemann-Jensen, red.) har været som en politisk storebror for mig, og jeg har den allerstørste respekt for Jakob som kammerat, som menneske og som leder af Venstre. Det vil jeg altid have. Men vi har også været bevidste om, at vi ikke altid har de samme holdninger – specielt ikke, når det gælder værdi- og udlændingepolitikken.

Sådan begrundede Marcus Knuth på Facebook, at han har meldt sig ud af Venstre og i stedet ind i Det Konservative Folkeparti.

- Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere bare for at reducere de danske udledninger med 70 procent?

Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand samt medlem af De Økonomiske Råds formandskab, stillede i Berlingske spørgsmålstegn ved det kloge i regeringens ambition om at nå en reduktion af udledningen af drivhusgasser på 70 procent i 2030.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Efter politisk pres: Nu inviterer kommunen til borgermøde om Dan Gødning

Kultur

Dodo & The Dodos i Eksercerhuset i 2020

Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Fredericia

Politikere ønsker borgermøde om Dan Gødning A/S-tankanlæg - hvad synes du?

Annonce