Annonce
Danmark

Funding: Tre ting du skal vide om de seneste to dage i politik

Thomas Funding, politisk redaktør
Valgkampen kom for alvor op i gear søndag og mandag, da den ene nyhed efter den anden blev sprøjtet ud af de omtalehungrende partier. Avisen Danmarks Thomas Funding har pillet de tre vigtigste ud.

1 Venstre genopliver Fogh

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at Lars Løkke Rasmussen havde været i arkivet i Venstres partikontor i Søllerød og fundet Anders Fogh Rasmussens gamle strategiplaner fra 2001 og 2005 frem.

Onsdag i sidste uge meldte Løkke ud, at han er klar til at tømme statskassen og bruge stort set samtlige frie midler frem mod 2025 på den offentlige sektor. Klassisk Fogh-politik.

I 00’erne blev det omtalt som Hjort-doktrinen efter daværende chefstrateg Claus Hjort Frederiksen. Hans grundtanke var, at Venstres chance for at komme i nærheden af tatsministeriet bestod i, at partiet kurtiserede midtervælgerne. Derfor blev der skruet ned for liberalismen og op for det offentlige forbrug under Fogh.

Og søndag startede Lars Løkke Rasmussen så kopimaskinen op igen, da han relancerede skattestoppet. Det var netop skattestoppet, der udgjorde hjørnestenen i Foghs kontraktpolitik, og det var utvivlsomt en af årsagerne til, at han var i stand til at vinde tre valg i træk.

Venstre præsenterede sit nye løfte om skattestop med en byge af beskyldninger mod Socialdemokratiet, som man måtte forstå vil brandbeskatte danskerne. Socialdemokratiets modsvar var at anklage Venstre for løgn og manipulation.

Men selv om kampagnen fra Venstre var til den frække side, er det et faktum, at Socialdemokratiet går til valg på at hæve nogle få udvalgte skatter. For eksempel vil partiet hæve arveafgiften på overdragelse af familievirksomheder og annullere den planlagte fjernelse af skat på arbejdsgiverbetalt mobiltelefon.

Venstre sætter på denne måde sin finger på en ret interessant forskel i dansk politik lige nu. Medmindre man har tilhørt den yderste venstrefløj, har det siden introduktionen af Foghs skattestop i 2001 været fy skamme at sige, at man vil hæve skatten. Men det tør Socialdemokratiet altså godt ved dette valg.

Det bliver spændende at se, hvad vælgerne siger til det efter to årtier, hvor de er blevet opdraget til at elske skattestoppet.

Annonce

Rækken af partiledere og borgmestre, der i en valgkamp har lovet at flytte penge fra kolde til varme hænder, er lang, og den står Mette Frederiksen altså også i nu.

2 Velfærdslov fra S

Det er ikke kun Venstre, der satser på at køre valget ind med velfærd. Også Socialdemokratiet giver den fuld skrue.

Mandag spillede partiet således ud med et forslag om at indføre en velfærdslov, hvor man forpligter Folketinget på hvert år at afsætte penge nok til, at den offentlige sektor skal have penge nok til at kunne følge med de stigende udgifter til de mange flere børn og ældre, der kommer de kommende år.

Mette Frederiksen hev desuden en gammel politisk traver af stalden og lovede, at Socialdemokratiet vil spare tre milliarder kroner på konsulentydelser i den offentlige sektor. Rækken af partiledere og borgmestre, der i en valgkamp har lovet at flytte penge fra kolde til varme hænder, er lang, og den står Mette Frederiksen altså også i nu.

Socialdemokraternes politiske profil giver partiet en indbygget fordel, når det kommer til velfærd. Deres troværdighed er som udgangspunkt bare højere end Venstres. Det viser alle meningsmålinger.

Anders Fogh Rasmussen fik gennem en årelang indsats udlignet den forskel, men Lars Løkke Rasmussen rykkede partiet mod højre, da han blev formand. Ved sidste valg ville Venstre således både have nulvækst i den offentlige sektor og sænke skatterne.

Og deri består Løkkes problem. Mette Frederiksen har over de sidste fire år bygget op til dette valg. Hun har stort set ikke talt om andet end velfærd i en forhåbning om, at det ville blive et bærende tema.

Lars Løkke Rasmussens forsøger at bygge sin fortælling op på bare fire uger. Det er meget kort aftræk til at trænge igennem til vælgerne, der i en valgkamp er væsentligt mere resistente over for politikerne, og selv velmente politiske udspil bliver af mange opfattet som valgflæsk.

3 Vikaren fra himlen

En anden, der har travlt, er Isabella Arendt. Hun blev mandag konstitueret formand for Kristendemokraterne, da Stig Grenov sygemeldte sig med stress. Den 26-årige politiker skal på kun tre uger forsøge at gøre det, som ikke er lykkes for partiet siden 2001. Nemlig at blive valgt til Folketinget.

Skal man dømme efter Isabella Arendts første store tv-optræden, har hun bedre forudsætninger for succes end sin forgænger. Hun vikarierede således også for Stig Grenov i TV2’s første partilederdebat for en uge siden, da han fik et ildebefindende kort før udsendelsen.

Isabella Arendt gjorde det godt i debatten og blev efterfølgende døbt "vikaren fra himlen". Men man skal passe på med at konkludere, at Kristendemokraterne er på vej i Folketinget på baggrund af tre-fire minutters taletid på tv.

Partiets udfordringer med at opnå valg kan ikke reduceres til Stig Grenov. Kristendemokraternes politiske berettigelse har længe været udfordret.

En af partiets store mærkesager er en mere medmenneskelig flygtningepolitik. Den linje er de kristelige ikke ligefrem alene om. Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet forsøger også at markere sig her.

Men måske kan Kristendemokraterne tiltrække borgerlige vælgere, der har fået nok af Dansk Folkeparti og som frygter konsekvensen af Stram Kurs og Nye Borgerliges indtog i dansk politik, men som ikke er klar til at stemme på et parti, der potentielt kan føre Mette Frederiksen til magten.

Det hele risikerer dog at blive ødelagt af det, der så mange gange før har ødelagt det for Kristendemokraterne: Deres holdninger til abort og homoseksuelle.

Det kan således godt være, at nogle borgerlige vælgere er tiltrukket af Kristendemokraternes flygtninge- og familiepolitik, men mange af disse mener givetvis også, at fri abort er en god ting, og at homoseksuelle både skal have lov til at gifte sig i kirken og adoptere børn.

Kristendemokraterne har længe forsøgt at komme uden om at tale om disse emner, og man fornemmer klart, at partiet også selv vurderer, at det er en show-stopper.

Men man bestemmer ikke altid selv, hvad man vil tale om som politiker, og Isabella Arendt havde ikke været konstitueret formand for Kristendemokraterne i mange minutter, før den første journalist, havde spurgt hende om, hvad hun mener om fri abort.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ankommer her med sikkerhedshjelm til vælgermøde i kantinen på Karstensens Skibsværft i Skagen, mandag 13. maj. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Forsiden netop nu
112

Brand i skorsten: Ejer slukkede fyret

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fredericia

Borgere får besked om skift af privat hjemmehjælp: Men kommunen afventer endelig underskrift

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Fredericia For abonnenter

83-årige Tove får hjælp af privat firma hver dag: Er meget ked af ændring

Annonce