Annonce
Danmark

Funding: Venstre bøvler med selvforskyldt ratslør

Thomas Funding, politisk redaktør, avisen Danmark. Foto: Michael Nørgaard
Siden Venstre fik ny formand for halvanden måned siden, har der været politisk ratslør i partiet. Tvivl om partilinjen har fået udlændingedebatten til endnu engang at blusse op. Jakob Ellemann-Jensen forsøgte derfor i weekenden at sætte skabet på plads i sin første landsmødetale som formand.

Man kan ikke skifte formand for et parti, uden folk stiller sig selv spørgsmålet: Hvad betyder det for den politiske linje? Og kommer der ikke svar på spørgsmålet, skaber det tvivl.

Det er, hvad der er sket i Venstre. Jakob Ellemann-Jensen har siden sit valg til formand haft travlt med efterslukningen af branden i både Venstre og blå blok. Møder med baglandet og forsoningskaffe med de andre partiledere i blå blok. Det er ligesom i førstehjælp. Det første, man gør, er at standse ulykken. Alt andet må vente.

Det er derfor heller ikke blevet til mange politiske markeringer fra den nye formand. Han har ikke givet svar, og det har ført til tvivl. Ikke at folk ikke grundlæggende ved, hvor de har Venstre. Mon dog ikke de gør det? I hvert fald ligger partiet overraskende stabilt i meningsmålingerne. Det politiske ratslør skal findes i de nuancer af holdninger, Venstre selv repræsenterer.

Venstre er ikke et politbureau. Der er meningsforskelle. Både Inger Støjberg og Jan E. Jørgensen kan være valgt til Folketinget for partiet, og de repræsenterer noget forskelligt.

Inger Støjberg er skeptisk over for mere EU. Det er Jan E. Jørgensen ikke. Inger Støjberg ser symbolpolitikken på udlændingeområdet som en nødvendig værdikamp. Jan E. Jørgensen mener, det er populistisk og alt andet end liberalt. Hvem af de to er Jakob Ellemann-Jensen mest enig med? Det har han reelt ikke fortalt, og det har skabt usikkerhed i Venstres folketingsgruppe.

Og når der er usikkerhed om linjen i et parti, er der risiko for, at det udvikler sig til en magtkamp. Det var det, vi så antydningen til i ugen op til Venstres landsmøde.

B.T. lavede i sidste uge en meningsmåling, hvor 28 procent af respondenterne svarede, at de mente, at alle muslimer skal ud af Danmark. Altså alene fordi de er muslimer.

Inger Støjberg kommenterede i et blogindlæg på B.T. på meningsmålingen. Hun var ikke enig med de 28 procent, men hun kunne godt forstå dem. Hun var også træt af at høre om ”islam mig her og islam mig der”.

Blogindlægget satte straks svingninger i gang i Venstres folketingsgruppe. Det var faldet en række gruppemedlemmer for brystet, at de mente, at hun forsøgte at omfavne de 28 procent. Som så mange gange før handlede konflikten ikke så meget om indhold, men mere tonen og måden, man taler om udlændinge.

Kim Valentin, Fatma Øktem, Jan E. Jørgensen, Anni Matthiesen og Bertel Haarder skrev derfor et debatindlæg, der fredag blev bragt i Jyllands-Posten, hvor de kaldte det at ville smide mennesker ud af Danmark, fordi de er muslimer for ”racisme i den reneste form”. Inger Støjberg blev ikke nævnt med et ord, men der var ingen tvivl om, at indlægget var møntet på hende - og i virkeligheden også på Jakob Ellemann-Jensen.

Det var i sin essens en efterlysning af, at formanden kom på banen og slog Venstres udlændingepolitik fast. Underforstået satte Inger Støjberg på plads. Gruppemedlemmerne ville ikke acceptere, at næstformandens udlændingepolitiske linje blev partiets.

Kilder i Venstre fortæller, at Jakob Ellemann-Jensen tog debatindlægget ilde op. Skribenterne blev venligt, men meget bestemt mindet om, at han var valgt på et mandat om at skabe ro i Venstre, og at han havde tænkt sig at slå hårdt ned på fløjkampe. Det er nærliggende at antage, at det var denne opsang, der efterfølgende fik de fem underskrivere til at nægte at uddybe indlægget over for pressen.

Men de lykkedes nu alligevel med deres forehavende. Jakob Ellemann-Jensen kunne ikke lade diskussionen stå åben, han blev nødt til at komme på banen og forsøge at skabe ro. Det brugte han derfor en del af sin landsmødetale til.

- Venstre vil altid stå på et urokkeligt fundament af trosfrihed. Derfor vil jeg også gerne sige det meget klart til alle religiøse mindretal: Det er ikke jer, der ikke skal have en plads i Danmark. Det er dem, der chikanerer og forfølger religiøse mindretal, der ikke er plads til i Danmark, fortalte han fra talerstolen i Herning Kongrescenter og lagde dermed en smule afstand til Inger Støjberg.

Det er forståeligt, at det har irriteret Jakob Ellemann-Jensen, at den interne diskussion tog fokus fra det, han gerne ville have brugt landsmødet på, men i sidste ende falder det tilbage på ham selv. Han har ikke prioriteret at give sit parti - eller vælgerne for den sags skyld - en fornemmelse af, hvilken retning han vil gå.

Man kan argumentere for, at der er masser af tid til at gøre dette. Vi er kun et halvt år inde i valgperioden. Og det er da også rigtigt. Det er alt for tidligt at udrulle de store programerklæringer. Men Jakob Ellemann-Jensen fandt i denne uge ud af, at der også er konsekvenser ved slet ikke at sige noget.

Annonce

Fundings udvalgte citater fra ugen i politik

- Tak for alt til de fleste. Og tak til alle for det meste.

Lars Løkke Rasmussen sagde på weekendens landsmøde i Venstre farvel til det parti, han har været formand for i 10 år

- Lad mig sige det sådan, vi havde et slogan engang, jeg tror, det var Anders Fogh, der opfandt det, det er i hvert fald hans stemme jeg bedst kan høre sige det: Venstre ved du, hvor du har. Jeg synes, det var et knaldgodt slogan, men det varer nok lidt, inden jeg bruger det igen.

Jakob Ellemann-Jensen fortalte her i avisen Danmark lidt om, hvad det politiske projekt bliver med ham som formand. Det kræver ifølge ham, at partiet søger tilbage til rødderne. Ikke alt muligt nyt

- Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) afviste over for Altinget, at regeringen vil øge dagpengesatsen

- De nedslidte kan få seniorpension fra 1. januar - som lovet.

Den nye seniorpension træder alligevel i kraft fra årsskiftet. Det kunne Radikale Venstres leder Morten Østergaard fortælle til DR. Partierne bag er enige om en model, hvor kommunerne i en overgangsperiode skal stå for tildelingen, hvorefter ansvaret overtages af staten

Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Varme Titans kan gøre det igen

Debat

Debat: Hvornår bliver det fornuftens tur?

Det synes at være en naturlov, at politisk ledede processer vil føre til et overforbrug af ressourcer og problemløsninger, der ikke fungerer efter hensigten. Behovet for mærkesager på venstrefløjen har nu ført til en klimafokusering helt ude af proportioner. Den grønne hjernedød har indfundet sig, og snart sagt alt skal dreje sig om dette, hvis ikke krænkelsesidioti. Det betyder, at vi nu er ved at sætte turbo på historiens største omgang fejldispositioner. Vi har i forvejen spildt enorme ressourcer på vindteknologien. Problemet er her, at enhver uden teknisk indsigt kan fatte og forstå måden, hvorpå en vindmølle og en solcelle producerer strøm. Det gør disse teknologier kommunikationsmæssigt egnede som løsningsforslag, hvis CO2 er det problem, man forudsætter. Men klimafolkene glemmer at fortælle hele historien om disse energikilder, nemlig den samlede økonomi, der knytter sig hertil. Det er vistnok korrekt, at man nu, når vinden blæser og solen skinner, kan producere strøm med et omkostningsforbrug, der kan konkurrere med kulkraft. Problemet er, at sådanne beregninger kan laves på mange måder, og jeg føler mig ikke overbevist om, at det glade budskab dækker over en relevant helhedsbetragtning. Dels fordi prisen for at nå hertil har været offentlige tilskud frembragt ved mange års elafgifter m.v., som jo er et udtryk for penge, der så ikke kunne bruges til andet f.eks. sundhed, infrastruktur eller det unævnelige - større privatforbrug for borgerne. Men den allerstørste omkostning til sol- og vindskabt energi er den enorme produktionskapacitet, der altid skal stå klar til at levere strøm, når vind og sollys ikke er til stede. Det vil sige traditionelle elkraftværker og eltransportsystemer til andre lande. Kapacitetsomkostningerne til disse anlæg er enorme og upåvirkede af, hvor godt det går med vind og sol på enkelte dage. Sol- og vindkraft er simpelthen ikke økonomisk forsvarligt i så stor skala, som der lægges op til, før man har løst problemet med energiopbevaring. Og det problem er langt fra løst. Vi hører godt nok om ideer og forsøg - for eksempel at alle el-bilers batterier skulle kunne bruges som decentral strømbank. Men der er langt til målet. Hvis alle elbiler i USA i dag blev bragt i anvendelse efter denne model, havde man eksempelvis strøm til 18 sekunders forbrug i landet. Men nu bliver det meget værre: Det er fuldstændigt umuligt at komme godt fra den omstilling til elbiler, der fra politisk hold lægges op til jævnfør de opstillede mål. At lade Danmark ekspandere denne omstilling i førertrøjen kommer uvægerligt til at koste os levestandard, men kan måske honorere nogle politiske ambitioner. Det har altid kostet at være first mover, og den udbygning af elnettet, vi snakker om her - kombineret med, at elbiler er dyrere at fremstille - vil blive en lammende oplevelse for samfundsøkonomien. Og så kan vi glæde os til problemerne, når batterierne i bilerne stille og roligt begynder at blive lidt slappe og skal renoveres eller skrottes. For slet ikke at tale om de nye ulykkestyper, vi kommer til at opleve. De nyeste batterityper vil ved alvorlige ulykker udløse uslukkelige brande. Hvorfor i alverden kan danske politikere ikke forlige sig med et internationalt tilpasset forandringstempo i stedet for at lege fandango med danskerne liv og levestandard? Hvis man vil reducere CO2-udledningen, er der for mig at se kun følgende, der giver mening: At bruge mange flere ressourcer på forskning og udvikling af teknologier, der kan løse problemerne med CO2-fri energi-generering og lagring fremfor på kort sigt at øge ressourceforbruget på vind- og solenergi. Sidstnævnte fungerer som at tisse i bukserne - det føles måske godt nu, men er helt uhensigtsmæssigt på længere sigt. Bruge kræfter på at få alle lande med. Det er komplet meningsløst, hvis danskerne pisker sig selv for at reducere CO2, medens mange lande i vid udstrækning synes at negligere CO2 som værende det mest påtrængende problem. Det er i øvrigt tankevækkende, at store kraftfulde lande som USA, Kina, Indien, Rusland ikke synes at prioritere CO2-reduktion særlig højt. Kunne man forestille sig, at det skyldes, at éntydigheden vedrørende CO2 som den store synder ikke findes tilstrækkelig dokumenteret, og at man selvfølgelig ikke vil kaste de begrænsede ressourcer efter en tvangstanke? Det skal gøres klart for alle, at klima- og miljøproblemer er to forskellige problemkredse - med enkelte overlap. Vi skal ubetinget arbejde for at have rent vand, luft og jord! "Miljøet kan og skal vi gøre noget ved - klimaet kan vi trygt overlade til naturen." Dette synspunkt er underbygget i Johannes Krügers bog fra 2016, "Klimamyten - et opgør med tidens CO2-panik". Klimaforandringer har fundet sted til alle tider, og lige nu befinder vi os i en periode mellem to istider, der har varet i 11700 år. I løbet af den tid har vi haft syv perioder med global opvarmning, hver afløst af efterfølgende nedkøling. Den nuværende opvarmningsperiode er så den ottende, som set over et langt tidsspænd ligger indenfor det normale.

Fredericia For abonnenter

Måske ny ansøgning om lov til flere boliger i Erritsø: Investorer ser åbning

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];