Annonce
Fredericia

Fyldte klasser og årelange ventelister: Eleverne strømmer til Fredericias privatskoler

Stort set alle privatskoler i Fredericia oplever igen i år en stigning i antallet af elever. Foto: Morten Stricker/Scanpix

Det er kronede dage for de private grundskoler, og igen i år vælger flere forældre i Fredericia at placere poderne i privatskolen fremfor i folkeskolen.

Fredericia: Klokkerne har næsten lige ringet ind for første gang i dette skoleår, og for privatskolerne i Fredericia er der tale om elevfremgang over næsten hele linjen.

Fredericia Realskole, som uden tvivl er den største private læringsinstitution i byen, er dog gået et par elever ned, set i forhold til sidste år. Fra 570 sidste år til 563 elever i år.

- Men vi er tilfredse. Vi er fyldt og har venteliste til stort set alle klasser, lyder det fra den ny skoleleder på Fredericia Realskole, Pernille Aarøe Petersen.

Elever på skolerne

Fredericia har tre privatskoler.I 2017 begyndte 534 børn, mod 597 i 2016, i 0. klasse i Fredericia. 77 af dem startede deres skoleliv i en privatskole eller friskole. Det er en stigning på ni børn set i forhold til 2016.

I 2017 var der på landsplan 1276 folkeskoler at vælge imellem. Et tal, som har været konstant faldende siden 2001, mens antallet af friskoler og private grundskoler er steget i samme årrække, dog med et par enkelte år med et fald.

På landsplan var der således I 2017 551 friskoler og private grundskoler.

Fordelt på hele landet, startede 62.382 børn sidste år i 0. klasse, hvor 10.518 valgte folkeskolen fra.

Kilde: Danmarks Statistik & Undervisningsministeriet

Flere elever vælger den private grundskole, herunder også Fredericia Friskole, som fra 2016 til i år er steget fra 87 elever til 141. Arkivfoto

Venteliste frem til 2024

Fra 0-10 klasse har Realskolen 24 klasser, herunder en enkelt 10 klasse, mens 0-4 årgang har to spor, og 5-9. klasse har tre spor.

Selvom antallet af elever er gået en smule ned, har Realskolen venteliste frem til 2024. Skolelederen oplever, at børn skrives op allerede fra fødslen.

På henholdsvis Fredericia Friskole og Sct. Knuds Skole er antallet af elever i år steget ligesom tidligere.

- Vi er 141 elever i år, og det er vi rigtig godt tilfredse med. Vi har tidligere haft sammenlæsningsklasser, men nu har vi "rene" klasser fra 0-9., siger skoleleder Lars Tegen.

I 2016 lød antallet af elever på 87, så det er tæt på en fordobling. Friskolen har et spor på alle klassetrin, og målet er cirka 18 elever i hver klasse.

Det er vores børn

Skoleleder på Sct. Knuds Skole, Joachim Grundtvig er også tilfreds med de flere elever. I forhold til sidste år er godt 20 elever mere i år tjekket ind på skolen med det katolske grundlag med 11 klassetrin.

I år har de for første gang oprettet en ekstra børnehaveklasse. Noget, der har krævet mange overvejelser.

- Det skal ikke bare være en pølsefabrik og ren business. Tingene skal være i orden, og derfor starter vi nedefra, lyder det fra Joachim Grundtvig.

Han er dog ærgerlig over, at folkeskolen nærmest bliver hængt ud i diverse medier for tiden.

- Jeg synes, vi skal bruge hinanden og styrke hinanden. Det er alle sammen vores børn. Vi sender da også børn ud i folkeskolen, fordi det simpelthen er bedre for dem. Det skal vi heller ikke være blege for. Det skal ikke være os og dem, pointerer han.

Alle tre skoler oplever, at elevtilgangen primært skyldes mund-til-mund metoden.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen?

Læserbrev: Ingen har sagt, at skovejerne i Trelde Skov ikke har passet på deres skov og natur; skoven er endda blevet kanoniseret. Ved en fredning påhviler det Fredericia Kommune at være plejemyndighed og tilsynsførende. Det er muligt, at skovejerne efter en fredning efter det forslag, der er sendt til Fredningsnævnet, stadig har lov at færdes med en sav i dele af skoven, men dér skal de største træer være urørte, have lov at brede sig, skygge, være urørte efter fald, og på sigt vil det dominere skoven. Med det for skovbrug værste scenarie vil det tage incitamentet for at drive skoven med 100 pct. indleven og interesse. Der er ingen til at betale for den tid, man bruger på at pleje en uproduktiv skov. Danmarks Naturfredningsforening stiller heller ikke med frivillige til at passe alt det, de så gerne vil passe på. Hvis det er naturen, man kerer sig om, hvordan kan man så lade en tom pengekasse have ansvaret for naturen? Når Fredericia Kommune ikke har råd til at skifte rørene i et springvand, var det så ikke bedre at lade skoven blive passet som hidtil. Det, kan man være lidt mere sikker på, virker. Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Erhverv

Virksomheder og studerende mødte Google i Fredericia: Danske Medier er kritiske over for Googles bustur

Annonce