Annonce
Trekantområdet

Gå med i skole på Fredericia Realskole

Fredericia Realskole er en fri grundskole startet i 1895. I dag har skolen godt 550 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse. Pressebillede

Fredericia: Forældre og bedsteforældre er inviteret til at gå med i skole et par timer på en helt almindelig skoledag, når Fredericia Realskole onsdag 11. september byder alle indenfor. Om eftermiddagen kan man også følge 0. – 3.-klasses aktiviteter i skolens SFO.

På ”Gå med i skoledag” er forældre, som endnu ikke har valgt skole til deres små børn, også inviteret til at kigge ind og fornemme stemningen på skolen, ligesom forældre til skolesøgende børn er velkomne til at opleve Fredericia Realskoles skoletilbud.

Er man bare nysgerrig efter at se, hvilken skole der gemmer sig mellem Købmagergade og Prinsessegade, Fynsgade og Sjællandsgade, så kig inden for. Der er kaffe på kanden, og lærerne er klar til en snak om skolegang og skolevalg.

For de morgenfriske starter dagen med morgensang i gymnastiksalen klokken 8. Skolen er åben i tidsrummet 8 til 16.

Fredericia Realskole er en fri grundskole startet i 1895. I dag har skolen godt 550 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse.

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Morfin-byen: Her er fem forslag til indsats mod narkoproblemerne i Fredericia

Annonce