Annonce
Alarm 112

'Gå ned og hæv alle dine penge': Banken reddede 77-årig fra gigantisk fupnummer

Sydøstjyllands Politi vil gerne sætte en stopper for nogle slubberter, der forsøger at narre ældre folk til at hæve alle deres penge i banken. Fredag forsøgte man at narre en kvinde fra Give. Arkivfoto: Lars Juul
Sydøstjyllands Politi advarer om, at mænd ringer og forsøger at narre folk med en vidtløftig historie om rumænske tyve. Heldigvis fattede banken mistanke.

Vejle: - Det er noget svineri, at man forsøger at narre ældre mennesker på den måde.

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Sydøstjyllands Politi er klar i mælet, når det gælder en sag fra Give i fredags.

Ved middagstid blev en 77-årig kvinde udsat for et forsøg på bedrageri, da en mand ringede og udgav sig for at være fra et forsikringsselskab. Han spurgte, om ikke damen havde haft indbrud.

Annonce

Det udviklede sig til en historie om, at noget af det stjålne havde givet nogle rumænere adgang til hendes konti, og at de nu ville stjæle hendes penge. Det skulle jo undgås, "så forsikringsmanden" ville lige stille om til politiet.

Så kom en anden stemme til telefonen og udgav sig for at være en betjent. Han instruerede damen i at gå i banken og hæve alle sine penge, som "politiet" så ville komme og tage i forvaring, indtil faren var drevet over.

Sådan gør politiet ikke

- Det ville vi ALDRIG gøre. vi tager ikke folks penge ind til opbevaring, fastslår Mikkel Ross.

Damen blev overbevist og gik i banken for at at hæve alle sine penge. Men så stort et beløb havde Vestjysk Bank ikke lige parat, og da bankens personale begyndte at spørge ind til sagen, blev mistanken vakt. Man fik fat i politi og pårørende til damen.


Det er noget svineri, at man forsøger at narre ældre mennesker på den måde.

Mikkel Ross, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi


- Det er synd, at man forsøger at binde ældre borgere historier på ærmet. Vi vil gerne advare om, at der foregår sådan noget. Mit råd er: Få at vide hvem, du taler med og fra hvilket firma de er. Ring derefter til firmaets hovednummer, som du skal finde selv og IKKE få fra den, der har ringet dig op. Bed så om at tale med vedkommende. Så vil snyd jo blive afsløret, forklarer Mikkel Ross.

Annonce

Har du oplysninger?

Politiet vil gerne via 114 høre fra andre, der er blevet udsat for noget lignende, men har gennemskuet det. Det kan være med til at hjælpe med at indkredse slynglerne.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommunen har penge i kassen men må ikke bruge dem: Udvalg har udskudt besparelser til august

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Michael solgte Hus Forbi foran Føtex: Nu er han ansat

Alarm 112 For abonnenter

Mor på 85 sad også fast i elevator: Datter hamrede hul i glas for at få frisk luft ind til hende

Erhverv

Arbejdsgiver: Jeg vil ikke undvære mine fleksjobbere

Fredericia

Veninder har gode idéer til bymidten: Lad os få flere træer og mere vand

Alarm 112 For abonnenter

Lille puf fik sat stopper for kørsel med 204 km/t: 24-årig sigtet for 25 forhold

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Alarm 112

Indbrud i flere kælderrum: Politiet har endnu ikke fået alle anmeldelser

Sydjylland

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

FC Fredericia

FC Fredericia-træner: Spillerne fortjener så meget kredit

FC Fredericia For abonnenter

Analyse: FC Fredericia begyndte godt - og måske bliver det bedre

Fredericia

Ny borgerliste på plads: Ekskluderet konservativt trekløver går til valg på egen liste

Annonce