Annonce
Fredericia

Gårdmusikanterne kom forbi Korskærparken: Nordiske, østeuropæiske og arabiske sange fortolket af tre kvinder på turné

Helene Tungelund (til venstre), Elisabeth Klein og Johanne Baadsgaard Lange danner vokaltrioen Nevesta's Voice, som bringer musik til de boligområder, hvor de kulturelle tilbud ikke altid når ud. Lørdag nåede de til Korskærparken. Foto: Søren Gylling
Vokaltrioen Nevesta's Voice fra Aarhus besøgte lørdag eftermiddag Korskærparken med håb om at forbinde mennesker gennem musikken og bryde isolation og ensomhed.
Annonce

Fredericia: Med harmonikaen på skulderen og en række europæiske og mellemøstlige sange klar, lagde vokaltrioen Nevesta's Voice lørdag eftermiddag vejen Korskærparken for at gå rundt mellem blokkene som gademusikanter og lade musikken trænge op mod altanerne og ind gennem de åbne vinduer til stuerne.

Helene Tungelund, Johanne Baadsgaard Lange og Elisabeth Klein fik under coronanedlukningen i foråret idéen til at gå rundt som gårdmusikanter i sociale boligområder.

Trioen har selv rejst en del i Østeuropa og forsøger så vidt muligt at lære sangene af mennesker, som taler det pågældende sprog. Foto: Søren Gylling

De begyndte i deres eget lokalområde i maj og fik blod på tanden.

- I Aarhus var der lavet en lokal pulje med penge til arrangementer i nedlukningstiden, så vi begyndte i Trillegården i Hasle, hvor jeg selv boede på det tidspunkt. Det var en super fin oplevelse, hvor nogle af beboerne slog deres vinduer op og lyttede, mens andre fulgte med os rundt på afstand og stoppede op, når vi gjorde, fortæller Johanne Baadsgaard Lange.

Annonce

Synger på forskellige sprog

Her kunne beboerne følge med på behørig afstand og måske genkende nogle af sangene fra deres egen barndom eller hjemland.

Trioen synger nemlig på en række forskellige sprog. De har selv rejst en del i blandt andet Østeuropa.

- Vi kan godt lide at rejse og lære sangene af de folk, der taler sproget, forklarer Elisabeth Klein.

Statens Kunstfond støtter projektet "Genklang i boligblokken", som fører trioen rundt til danske boligområder. Næste stop er Kolding om et par uger. Foto: Søren Gylling

Da der ofte tales flere sprog end dansk i de boligområder, kvinderne besøger, har de flere gange oplevet, at sangene bliver genkendt.

- Nogle gange griner folk lidt, hvis vi udtaler et ord forkert, fortæller Helene Tungelund med et smil.

Annonce

Mødes af nysgerrighed

Statens Kunstfond støtter projektet "Genklang i boligblokken", som igennem sommeren har sendt de musikalske kvinder rundt i en række jyske boligområder. Turen er blandt andet gået til Bispehaven i Aarhus, Stengårdsvej i Esbjerg og går senere på måneden til Kolding.


Nogle gange griner folk lidt, hvis vi udtaler et ord forkert.

Helene Tungelund


Traditionen med gårdsang går langt tilbage i historien. Dengang levede musikanterne af de mønter, som blev kastet ud af vinduerne for deres indsats. Sådan er det ikke længere, men kvinderne har da både oplevet at blive budt på kaffe og slik af begejstrede beboere i sommerens løb.

Musikken er universel, og selvom musik er allestedsnærværende, kommer musikerne sjældent så tæt på hjemmet, som trioen gør.

- Der er masser af musik i hverdagen i blandt andet tv og koncerter, men her står vi lige foran folk, og det gør dem nysgerrige, fortæller Helene Tungelund.

Derfor prøver trioen at synge sange, som er genkendelige og blander gerne en arabisk børnesang med en dansk.

Målet med de vandrende éndags turnéer er at bruge musikken til at skabe forbindelse mellem mennesker og der igennem bryde ensomhed og isolation - noget som en del danskere har oplevet under nedlukningen i foråret.

Vokaltrioen Nevestas Voice havde sat lørdag eftermiddag af til en tur rundt i Korskærparken mellem kl. 13 og 17 for at synge mellem blokkene. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Regler forvirrer: Midtby-butik møder undren fra folk, der tror, den skal holde lukket

Coronavirus

Live:  Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag

FC Fredericia

FC Fredericia leder efter januar-forstærkning: På denne position skal der en spiller ind

Debat

Hvornår får vi svar i ledelsessagerne?

Annonce