Annonce
Trekantområdet

Gamle kendinge - ny sæson

Neanders Jazzband åbner efterårssæsonen i Fredericia Jazzklub, når orkestret spiller til frokostjazz i Tøjhuset 24. august. PR Foto

Fredericia: Sommerferien er slut, og Fredericia Jazzklub skyder gang i efterårssæsonen med frokostjazz med Neanders Jazzband lørdag 24. august kl. 12 i Tøjhuset.

Dørene åbnes kl. 11.

Neanders Jazzband har efterhånden spillet et utal af gange i jazzklubben, og har nu et lokalt islæt i form af Stefan Ringive på trækbasun.

Bandet spiller jazz med udgangspunkt i New Orleans-stilen, men repertoiret indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet med nyere ting fra rock'n'roll og blues.

Bandet har spillet rundt i hele Danmark og har optrådt i Sverige, Tyskland, England og USA.

Neanders Jazzband består af Per Neander Kristensen, trompet og sang, H.C. Rosendal, klarinet, saxofon og sang, Stefan Ringive, trækbasun, Chris Vagn-Hansen, banjo, guitar og sang, Henrik Bay Møller, kontrabas, og Claus Christensen på trommer.

Der betales entré, og kan købes håndmadder og fadøl.

Hvis du vil være sikker på en siddeplads, så kom i god tid.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce