Annonce
Fredericia

Gamle træer på volden må lade livet: Kan udgøre en risiko for mennesker

10. november går arbejdet med at fælde 115 gamle og syge træer på Kastanje-alléen i gang. Nye vil dog erstatte træerne, der efterhånden udgør en fare for både ting og mennesker. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
En stor portion af de træer, der i dag pryder Fredericia Vold bliver om kort tid forvandlet til insekthoteller og bænke. 115 træer fældes på grund af alder og sygdom. Den kombination gør dem farlige for både ting og mennesker.
Annonce

Fredericia: 115 træer på Kastanje-alléen på Fredericia Vold skal fældes. Og startskuddet til træ-massakren går 10. november. Det oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse.

Træerne skal fældes af den simple, men dog alvorlige årsag, at de nu udgør en fare for enten mennesker eller ting omkring.


Det er altid trist at fælde træer, men i det her tilfælde, hvor de udgør en risiko for mennesker, er det nødvendigt.

Christian Bro (S), formand, miljø- og teknikudvalget


Derudover er flere af træerne over 100 år gamle og andre er angrebet af sygdomme.

Den daglige drift af volden står museerne i Fredericia for, og de har haft en ekspert forbi volden for at vurdere træerne.

Meldingen er, at flere af de store gamle træer er blevet til risikotræer på grund af alderdom og/eller sygdom. Det betyder, at de er i risiko for at give person- eller tingskader, som det står beskrevet i pressemeddelelsen.

- Det er altid trist at fælde træer, men i det her tilfælde, hvor de udgør en risiko for mennesker, er det nødvendigt, fortæller Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget i pressemeddelelsen.

Annonce

Nye træer på vej

De 115 træer får dog lov til at leve videre i en anden udgave, andre steder i landet. Ved Randdal Skov, Nyskov og Hannerup Park, hvor træerne vil blive omdannet til store insekthoteller. Ved ”Slugten” ved Hjortestien og på strandarealet ved Østervold kommer træerne til at fungere som bænke ved bålpladserne.

Og hvis du frygter for, at Kastanje-alléen nu bliver træ-tom, er der håb forude. Der er nemlig afsat midler til, at nye træer kan plantes i det udvidede anlægsbudget for 2020.

Derudover har Slots- og Kulturstyrelsen givet tilladelse til efterplantning af 70 nye og flere forskellige træarter som løn, lind og stilk-eg. De bliver plantet med større afstand end de gamle træer, så de får mere plads til at udvikle en fuldt udvokset krone.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Nils Skeby er en modig mand

FC Fredericia For abonnenter

Borgmester afviser beskyldninger: FHK har lige så gode vilkår som alle andre

Fredericia For abonnenter

Sportsmarkedsføring kommer på dagsordenen i december - DF ønsker orientering og borgmester er klar

Annonce